591957074

2 Det var økonomisk talt gode Aar, dem der fulgte efter Slaget paa Rheden. Danmarks Handel forvandt snart dette Stød, og Handelen paa Øst- og Vestindien blomstrede igen som før. Ja, det kom end ogsaa Danmark til Gode, at Englands Handel var svækket af Krigen med Frankrig, idet det derved tilfaldt det nevtrale Danmark at overtage en Del af Evropas Forsyning med Kolonialvarer, som ellers besørgedes af England. Fra Nordamerika ud­ førtes i enkelte Aar for otte Millioner Rigsdaler Varer til Danmark. Øresund passeredes aarligt af 12,000 Skibe, den holstenske Kanal — fra Kiel til Tønning — af 3000. Men trods Handelens Blomstren, var Statskassens For­ fatning kun sløj; den sukkede under de Byrder, den stadig truende Krigsfare paaførte den, idet man ansaa det for nødvendigt stadig at holde en rustet Hær staaende i Holsten til Forsvar for Statens søndre Grænse. Flaadens Materiel blev betydeligt forøget. Nybyggede, prægtige Orlogsskibe laa i Flaadens Leje; kun havde man for-, sømt at ruste dem, og det, som var det nødvendigste af alt, at sætte Hovedstadens Fæstningsværker i forsvarlig Stand — noget, som Begivenhederne i 1801 dog havde givet tydelig Anvisning paa — det blev ugjort. Mens de nybyggede, stolte Skibe laa i Flaadens Leje, var ikke alene Hovedstaden, men hele Sjælland saa godt som blottet for Forsvarere. Trods de gode Tider i denne Periode steg da Statens Gæld i Aarene 180 1—07 til det dobbelte. I Sommeren 1806 havde Napoleon sprængt Tysklands Enhed ved Oprettelsen af det saakaldte Rhinforbund, der gjorde ham, under Navn af Protektor, til faktisk Over­ herre over en stor Del af de tyske Stater. Derved fik Fyrsterne fuld Raadighed over deres Lande, og særlig foregik der en Forandring i saadanne tyske Landes Stil

Made with FlippingBook Annual report