591957074

46 væbningen. Denne Vagt trodsede længe alle Farer, skønt Bomberne raslede ned rundt om den, endogsaa i selve Vagtstuen. Først da hele Bygningen stod i lyse Luer, forlod de den og begav sig afsted til Universitetsbibliote­ ket for der at trodse nye Farer. Tilstanden i Byen var fortvivlet. Levnetsmidlerne be­ gyndte at slippe op, Kød var næppe at faa, Foder til Heste og Køer begyndte ogsaa at mangle. Mange Brønde var ødelagte af Bomberne, saa at man frygtede for, at der skulde indtræde Vandmangel. Mange af Brandfol­ kene var dræbte, flere saarede; mange af Sprøjterne, der havde været i stadig Brug, var ødelagte, Kræfterne var udtømte af Overanstrængelse og Nattevaagen. En Tolvtedel af Byen var lagt i Aske, og over Halvdelen var mere eller mindre ødelagt. Hvert Øjeblik ventede man paa, at de fjendtlige Batterier igen skulde begynde at tordne, og at en Storm paa Byen skulde begynde. Den første og anden Bombardementsnat havde Besæt­ ningen paa Voldene gjort alt, hvad den formaaede, og efter Evne besvaret Fjendens Ild, skønt man ikke kunde opdage hans Batterier, men maatte rette Kanonerne efter Glimtene fra hans Skyts. Den tredie Nat var Ilden fra Fæstningen allerede fra Begyndelsen spag, og efter Midnat løsnedes der ikke et Skud mere; flere Afdelinger af det borgerlige Infanteri forlod endog Voldene for at sørge for Familie og Ejendom. Havde Fjenden været klar over Forsvarets Tilstand, kunde han let og uden synderlig Modstand have entret Voldene. Bastionerne og Voldene var for øvrigt gennempløjede af Bombekast og Kugler. Hvad var der under disse Omstændigheder for den kommanderende General at gøre? Skulde han lade Byen aldeles ødelægge eller lade den indtage ved en Storm, hvis Udfald paa Forhaand var givet og som i ingen Hen