591957074

45 menter af Wiedewelt, blev ganske ødelagt, Ligstenene knuste og Gravene oprevne og forstyrrede. Derimod overstod Rundetaarn saa temmeligt Beskyd­ ningen. Heller ikke Kirken blev saa slemt medtaget, skønt fire Bomber trængte gennem Taget ned i den. Paa Kirkens Loft var Universitetsbiblioteket anbragt, og var Kirken bleven skudt i Brand, vilde dette kostbare Bibliotek for Størstedelen være gaaet tabt. Før Bom­ bardementet begyndte, havde man dog flyttet den største - Del af Bibliotekets Haandskrifter ned i de brandfrie Kæl­ dere under Kirken, og da Brandfaren ved Ildens Udbrud blev større, huggede man et Hul i den tykke, hule Pille midt i Taarnet og nedlagde der en Del af Bibliotekets værdifuldeste, trykte Bind. Efterhaanden omspændte Ilden hele Universitetskvar­ teret og de omliggende Gader. Studiestræde, Peder Huitfeldtsstræde, Store og Lille Kannikestræde, Store og Lille Fiolstræde, Nørregade, Skindergade, Skidentorvet, Gardergaarden, Frederiksborggade, Kultorvet, Lille Køb- magergade, Suhmsgade og Hauserplads brændte alle, og kun faa Huse i disse Gader undgik Ødelæggelsen. Heller ikke Flaaden undgik Beskydningen, og en Fre­ gat »Gltickstadt« kom i Brand; men det lykkedes dog at slukke Ilden. En Mængde offentlige Bygninger lagdes i Aske, saa­ ledes foruden Frue Kirke den Del af Universitetsbyg­ ningen, hvor Solennitetssalen fandtes, det anatomiske Teater, seks Professorgaarde, Frue og Petri Kirkes Præste­ boliger, Frue Skole, Petri Sogns Fattighus og Køben­ havns Fattighus i Pustervig, Borchs Collegium og Frue og Trinitatis Kirkes Fattrgskoler. I Universitetsbygningen var der opstillet en Vagt af Studenterkorpset under Kommando af Professor Rahbek (den bekendte Visedigter), der var Kaptejn ved Borger

Made with FlippingBook Annual report