591957074

35 terne eller, som min Fader, hos deres Arbejdsherrer. Den tæt sammenpakkede Forsamling i Gangen bestod derfor næsten ganske af Fruentimmer og Børn. En jam­ rede for sin Mand, en anden græd for sin Fader. Nogle søgte at finde paa Midler til at sætte sig i Sikkerhed mod Bomberne, andre tænkte paa at redde deres Ejen­ dom. Nogle omfavnede og kyssede hverandre, andre bandede Engelskmændene, atter andre raabte, at den sidste Time var kommen. Alle hvinede de af og til imellem hverandre, naar de troede at høre en Bombe slaa ned, og anraabte Gud om Frelse fra denne uden Ophør flammende og buldrende Ødelæggelse, som ingen saa Vej til at slippe ud af. Døren til Bagstuen, der var lige overfor den, hvori vi boede, stod aaben paa vid Væg. Efterhaanden tyede Koner og Børn fra Gangen ind til Tømmersvendskonen, saa at hendes lille Stue og Køkkenet snart blev prop­ fuldt af jamrende, som søgte at mane Bomberne bort ved Bord- og Aftenbønner. Den høje Hyrekuskekone udmærkede sig som værsthylende. Den ene Gang efter den anden raabte hun til sin Datter: »Marie! Marie! Gaa op og tag Salmebogen og se, om du kan finde Bi­ spens Bøn!« Den stakkels halvvoksne Pige turde ikke under den forfærdelige Buldren og Bragen vove sig alene op paa anden Sal; hun græd, bad for sig og rystede af Angst over hele Legemet; men da Moderen, som ikke selv havde Dristighed til at gaa, tilsidst trods sin Ivers fromme Natur vilde banke hende, tog hun Mod til sig' og skyndte sig i Mørket højt syngende op efter Salme­ bogen. Næppe var hun igen kommen ned, førend Kæl­ lingerne fik hende ifiidt ind iblandt sig, stillede hende op paa en Stol, knælede alle sammen omkring hende og lod hende under idelige Afbrydelser med Angstskrig over den frygtelige Dundren og Rabaldren udenfor, op- 3 *