591957074

27 at indrette sig som en belejret Stad, saa vil den blive angrebet med alle de Midler, der synes os de mest hen­ sigtsmæssige til dens Ødelæggelse, saa snart Ordre der­ til bliver givet, og i saa Fald har de dertil beordrede Officerer intet Valg, men maa anvende ethvert Middel for at erobre Fæstningen.« »Overlæg for Himlens Skyld, om ikke Modstand netop vil hidføre Ødelæggelsen af den Skat, De agter at for­ svare, og om De ikke under de nærværende Omstæn­ digheder vil vise en Tapperhed — den, som sikkert ingen forøvrigt tvivler om, at De besidder — der vil frem­ skynde Ruin og Ulykke, som altid er uundgaaelige ved en Hovedstads Belejring, og som dog tilsidst vilde føre til Tab af Flaaden og Arsenalerne, som De endnu kan afværge.« I denne Tone fortsætter Brevet med indtrængende at lægge Fæstningens Kommandant Øjeblikkets Alvor paa Sinde. Paa Peymann synes det dog ikke at have gjort'noget dybere Indtryk, i hvert Fald benægter han det i et Brev til Kronprinsen. »Den i Brevet indeholdte Formaning og Trusel,« skriver han, »gør intet Indtryk paa mig. De kan være overbevist om, naadigste Herre, at jeg efter min Pligt skal forsvare mig til det yderste, og at Køben­ havn aldrig under min Kommando skal falde i Fjendens Hænder uden ved en Storm . . . . Jeg skal søge at for­ svare vor Ære og ende mine Dage som en kæk Soldat.« Havde kun ikke Villien været saa meget bedre end Evnen! Imens fortsatte Englænderne deres Forberedelser og trak Nettet tættere og tættere sammen om den belejrede By, af og til hæmmet en Smule ved Angreb af den danske Flotille og ved forenede Udfald fra Fæstningen.