591954903

14 en større Kunstnerinde, hvis hun ikke havde været pensionsberettiget, og at indenfor Balletten det samme vilde være Tilfældet med de pensions­ berettigede Margot og Harald Lander, Else Højgaard og Børge Ralov? I hvert Fald skal Byskov ikke uimodsagt faa Lov til at bruge Borgbjergs og andres vildledende Udtalelser om dette Emne til Støtte for sit Forslag om Likvidering af Det kgl. Teater. Men for ikke at gøre Byskov Uret skal det siges til hans Ros, at han i sit Angreb er kommet til at sætte Fingeren paa det rette Sted, naar han, atter citerende Fr. Borgbjerg, paapeger, at det er Bourgeoisiet, som efter- haanden har erobret Det kgl. Teater, og at det ikke er Fattigfolk, der fylder det, saaledes som ogsaa Martin Andersen Nexø i sin Tid hæv­ dede, at »det jævne Folk skylder ikke Nationalscenen noget«, og naar han — uden at bebrejde den nuværende Ledelse derfor — paapeger, at Nationalscenen ikke har spillet det nationale Repertoire i det Omfang, den burde, men at den fandt Undskyldninger deri, at det kassemæssigt ikke gik an, fordi Folk ikke vilde se disse Forestillinger. Til det første er at sige, at de forskellige Regeringer og Rigsdagen altid — ogsaa ved den Borgbjergske Ordning — af Sparehensyn har forsømt at bringe Statens Teater i Kontakt med det jævne Publikum. Som Underteg­ nede Gang paa Gang har paapeget i forskellige Kroniker — sidste Gang i Maj Maaned i Aar — , burde Det kgl. Teater forlængst af Staten have væ­ ret bemyndiget til ved Folkeforestillinger og ved en fornuftig Ordning af Entrépriserne at give det jævne Folk og Fattigfolk nem og billig Adgang til ogsaa at komme i det Nationens Teater, som selvfølgelig Bourgeoisiet ogsaa har Ret, men ikke Eneret til at komme i, og som burde være hele Folkets Teater. Maatte de svære Tider, vi lever i, og de lige saa svære, vi sikkert desværre har i Vente, og hvor det gælder at samle alle Befolknin­ gens Lag om de fælles nationale Opgaver og Goder, endelig engang be­ væge Lovgiverne til at slaa Det kgl. Teaters Porte op for det jævne Folk, selvom det koster mange Penge — langt flere end dem, Byskov helst vil have Rigsdagen til at stryge nu, men som han dog spaar, den vil bevilge. Hvad endvidere Spørgsmaalet om det nationale Repertoire angaar, som efterhaanden er skrumpet ind paa Kongens Nytorv, er det rigtigt, at Folk tidligere har svigtet dette. Jeg mindes fra min Operaleder-Tid under D i­ rektør Norrie, hvorledes jeg satte en Ære i at gennemføre, at vi i Norries sidste Sæson indenfor Operaen af et samlet Repertoire paa 23 Operaer havde omtrent en Tredjedel danske Operaer, nemlig »Liden Kirsten«, »Drot og Marsk«, »Maskarade«, »Saul og David«, »Den kongelige Gæst«,