591954903

8 tagne Fundering af Det kgl. Teaters Økonomi. En saadan foretagen Funde­ ring udelukker jo ikke, at der foretages en ny og bedre. Og til en saadan sætter Undertegnede i hvert Fald sin Lid trods alle mørke Skyer i Horisonten, og jeg føler mig overbevist om, at den, føl­ gende de ovenfor angivne Linjer, vil blive til Gavn og Glæde for Det kgl. Teater og dets Virke i Hovedstad og Provins og for hele det danske Folk.

Skal Det kgl ♦ Teater sprænges i Stumper og Stykker ? F hv. Undervisningsminister J. Byskov paa Krigsstien.

D er var engang — det var i 1927, da den ellers udmærkede Kultur- Forkæmper og ellers saa gæve Jyde, Seminarieforstanderen fra Gjedved /. Byskov pludselig vilde løbe Storm mod Det kgl. Teater som Statsinstitu­ tion for at sprænge det i Stumper og Stykker og indledte denne Aggres­ sion ved at lade en Bombe eksplodere i Odense i det fynske Venstres Ho­ vedfort »Fyns Tidende«. Fra hans Angreb dér vil mange Teaterinteres- rede endnu huske følgende bragende Detonationer: »Vi har jo nok hørt om den store Kulturværdi, Det kgl. Teater repræ­ senterer i vort Folk, og en Tid kan sligt gøre Indtryk paa os ligesom de mange andre Fraser, vi har hørt og en Tid ladet os overvælde af. Men det gaar altsammen kun til en Tid, tror jeg.« Og efter at have beklaget sig over, at Befolkningen ude i Landet skal være med til at betale til Teatret og forskaffe de Bedrestillede i Hovedstaden en Nydelse (»men samtidig skal de Folk, der har Raad til at gaa i Det kgl. Teater og vise deres Toilet­ ter der, have udbetalt af Staten, altsaa af vore Penge, 5000 Kr. pr. Aften«), fremsatte Byskov følgende Advarsel: »Dette kan vi godt efterhaanden finde for morsomt. Og det er ikke utænkeligt, at vi inden saa længe beslutter, at det skal have en Ende. Og saa faar det vel en Ende.« Men saa gik det hverken værre eller bedre for den fæle Angriber og Bombemand, end at den daværende Regeringschef, udgaaet fra den Rigs­ dag, som Byskov opfordrede til at lægge Krudt under Det kgl. Teater, gik hen og hentede Byskov ind til Hovedkvarteret og gjorde ham til den øver­ ste Leder af det omstridte Teater ved at overdrage ham Undervisningsmini­ steriet. Og saa husker vi alle, hvorledes han som Minister, hvilket vilde