591953338

Det kan have sin Interesse at vide, at i 1654 anskaffedes til Kanalernes Rensning og Uddybning den første Muddermaskine, der dreves med Hestegang og derfor kaldtes „Muddermølle". Nogen større Uddybning i Havnens haarde Bund kunde den ikke udrette, men til Oprensning eller Opmudring benyttedes den meget, og hertil var der ogsaa stærk Trang, idet Kanalerne var overfyldte med Skarn og Dynd. Senere hen i 1724 sattes i System en almindelig Oprensning af Kanalerne, et Arbejde, som Havnekommissionen igennem lange Tider maatte i særlig Grad beskæftige sig med, ligesom ogsaa med at tvinge de private Bolværksejere til at bolde deres Bolværker ordentlig vedlige. I 1662 paabegyndtes Anlægget af Citadellet, tæt op til Toldboden, hvorved Hav-

København under Belejringen 1658. De punkterede Linjer angiver de da vedtagne Udvidelsesplaner, som ikke alle er blevet realiseret.

nens Indsejling beskyttedes. I 1668 begyndte man Udgravningen af Frederiksholms Kanal som Fortsættelse af GI. Strand, og i 1671 paabegyndtes Udgravningen af Nyhavns Kanal. Grundejerne maatte selv sætte Bolværker udfor deres Pladser paa samme Maade som skete ved Anlægget af Christianshavn; den udgravede Fyld indgik i de tilstødende Landvindinger. I 1682 anvistes Plads paa Revshalegrunden til mellem høje Pæle at losse Ballast, og her lagdes den første Grund til Nyholm, hvorfra det første Orlogsskib løb af Stabelen i 1692. Flaadens Leje indrettedes paa det store Vandareal V. og S. for Nyholm. I 1686 byggedes den anden Bro over Havneløbet fra Enden af Volden paa Københavnssiden over til Amager, kaldet Kalvebodbro, senere Langebro; den begyndte med kun at være 5 Alen bred og kun for Fodgængere. I 1739 byggedes af Marmor og Sandsten Marmorbroen, den­ gang kaldet Slotsbroen, over til Slotsholmen i Forbindelse med Opførelsen af Christiansborg. Omkring 1735 opfyldtes af Købmand og Skibsbygger Andreas Bjørn den da kaldet Bjørns Holm med de tre Bassiner, nu Øen med Wilders Plads,