591952218

N r . 3

B ygni ngsteknik N r . i

8. J anuar 1938

drageren, og Resten, den løse Kontravægt, af en særlig Je rnkon struk tion , der, n a a r Broen er aaben, hviler paa K laphatens Overside, men naa r Broen er basculeret sammen, er løftet fra i den bageste Ende. Den løse Kontravægt bæ rer tillige det bageste Stykke af Brobanen. Klappernes D rejning foregaar ved Hjælp af 2 Tandstænger, anb rag t under Fortovene udenfor de yderste Hoveddragere og virkende paa Tappe i Rullegængernes Centerlinie. Rullegængerne ru ller paa Rullebaner p aa P il­ lerne. Fo ran hver Rullegænge er anbragt Over­ delen af et Vederlagscharnier, der griber ned over en tilsvarende Underdel paa Pillen, n aa r Broen lukkes ned, hvorefter Klappen vippes om Veder- lagscharniererne, idet de 2 Klapper basculeres sammen. Ved Broens Lukning køres Christianshavns- klappen ned lidt før Københavnsklappen, indtil den træ der i V ederlagscharnieret. Derefter køres Københavnsklappen ned i samme Stilling. Top- charnierdelene, der sidder i Yderenderne af Ho­ veddragerne, vil nu staa lige overfor hverandre. Delene paa Christianshavnsklappen h a r halv­ cylindriske Fordybninger, i hvilke tilsvarende F rem spring paa de modstaaende Dele kan falde ind. Endvidere h a r Christianshavnsdelene for­ neden nogle frem springende Styrehorn, paa hvis Oversider Ruller paa Københavnsdclene træ der og sikrer, at K lapspidserne holdes i samme Højde under Basculeringen. Denne foregaar nu, idet den løse Kontravægt paa Københavnsklappen løftes fra, hvorved denne Klap faar Overvægt og d re je r sig om sine Vederlagscharnierer. Rullerne i Klapspidsen tvinger sam tidig Hornene i Spid­ sen af Christianshavnsklappen ned, saaledes at ogsaa den vipper om sine Vederlag. Bevægelsen standser, n aa r Topcharniererne falder i, og 3- Charniers-Buen er nu etableret. T ilsidst løftes Christianshavnsklappens løse Kontravægt fra. F raløftningen af den løse Kontravægt sker ved 4 Ruller, ophængt i S tropper i den over Klap­ pillen udkragede Kørebane. Disse Ruller skydes ind under Næser paa den løse Kontravægt. Ved Anordningen med de løse Kontravægte opnaas dels, at Brobanen i den bageste Ende af Klaphalen altid faar samme Højde som den faste Brobane og dels, at den samm enlukkede Bro bli­ ver en statisk bestem t Konstruktion. Klappernes Konstruktion. K lapperne er nittede Konstruktioner, hvortil er anvendt St. 52, undtagen i Rækværkerne og i de løse Kontravægtes S taalkonstruk tion , hvor St. 37 er anvendt. Ialt indgaar i de 2 Klapper ca. 600

V andindstrømning fra Spalter i Kalkbunden, saaledes at det blev nødvendigt, dels at lade noget af den gamle Pille blive staaende inde i den nye Pilles Beton og dels at ildstøbe nogle Afsnit af den nederste Beton som Undervandsbeton, idet m an m idlertidig indlod Vandet i Fangedæmnin- gerne. E fte r at denne Undervandsstøbning var udført, var det muligt at holde Byggegruben læns ved k ra ftig Pumpning og at faa udstøbt Bunden i de øvrige Sektioner, idet der dog enkelte Steder m aatte anvendes Sækkebeton. De faste Bropartier og Ramperne De faste B ropartier og Ramperne, som er i direkte Forbindelse med Broens tilsluttende Gadepartier, er p ro jek te ret af S tadsingeniørens D irektorat, som ogsaa h a r varetaget Udførelsen. Disse Afsnit er næ rm ere om talt i S tadsingeniør Olaf Forchhammers efterfølgende Artikel. Klappernes Hovedarrangement I Fig. 12 og 13 er vist Hovedarrangem entet af det bevægelige Brofag. K lapperne er kon strueret som Rulleklapper med 4 Hoveddragere under Brobanen. N aar Bro­ en er samm enlukket, v irker Hoveddragerne som 3-Charniers-Buer. Undersiden af K lapperne over Sejlløbet er formet som 2 P arab ler med fælles, vandret Tangent i Midten. A fstanden mellem de 2 m idterste Hoveddra­ gere er 3,4 m, og fra disse til de yderste Dragere er 8,0 m. Mellem de 2 Hoveddragere i samme Side af Broen bæres Kørebanen dels af Hoved-Tvær­ dragere, befæstet til Hoveddragerne, og dels af sekundæ re Tværdragere, fa stg jo rt til sekundæ re Længdedragere mellem Hoved-Tværdragerne. Mellem de 2 m id terste Hoveddragere bæres Køre­ banen af Tværdragere, der alle er befæstet di­ rekte i Hoveddragere. Fortovene hviler paa Konsoller i Forlængelse af Hoved-Tværdragerne. Mellem Fortovskonsol­ lerne er udfor de sekundæ re Tvæ rdragere in d ­ skud t korte Konsoller, som bæ rer det Stykke Kørebane, der rager udenfor den yderste Hoved­ drager. Mellem Hoveddragerne findes lodrette Tvæ r­ afstivninger, V indgitter og en B robanedrager, der bæ rer Brobanen, n a a r Broen staar aaben. Dog findes ingen Tvæ rforbindelser mellem de 2 m id­ terste Hoveddragere paa de yderste Dele af Klap­ perne. Hver af K lapperne er afbalanceret om Center­ linien for Rullegængerne ved Kontravægt, hvoraf en Del bæres direkte af Klaphalen paa Hoved­

B. 9