591949012

11

—

Sygdomme optages i den særlige Epidemibygning, og denne Tanke blev ogsaa straks ført ud i Livet, idet Patienter med Difteritis, Skarlagensfeber, Mæslinger, tyfoid Feber, Rosen m. v. optoges paa Hospitalets almindelige Sygeafdelinger, medens Epi­ demibygningen hurtigt blev belagt med Koppepatienter; men endskønt den nævnte Bygning havde faaet dobbelt saa mange Pladser som kalkuleret i Programmet, nemlig 42 (i Stedet for 20), maatte man allerede ca. 3/4 Aar efter Hospitalets Aabning ogsaa tage Lokaler i selve Hospitalets Hovedbygning i Brug til Patienter med Kopper, da . denne Sygdom forbigaaende fik en forøvrigt ikke meget betydelig Udbredelse. Da Kom­ munehospitalet derhos i sine første Virksomhedsaar fik en ekstraordinær stor Tilgang af Patienter med en ret farlig epide­ misk Øjensygdom — muligvis en af Følgerne af Krigsforholdene i 1864 —, blev der stillet saa store Krav til Hospitalet som Epidemihospital, at det ikke kunde overkomme sin Opgave i saa Henseende, men maatte støttes ved et midlertidigt Supplement. Dette tilvejebragtes ved, at der i den ovenfor omtalte Ejendom paa Hjørnet af St. Annæ Plads og Amaliegade i December 1864 blev »indrettet Sygestuer til der at henlægge et saa stort Antal Patienter lidende af Øjensygdom, som maatte gøres fornødent for at undgaa at maatte fra Kommunehospitalet afvise andre til Indlæggelse trængende Patienter«, og denne Filial af Kommune­ hospitalet forblev i Virksomhed til Slutningen af September Maaned 1865. I de nærmest følgende Aar klarede Kommunehospitalet sig noget bedre som Epidemihospital, idet ingen smitsom Sygdom optraadte med større Udbredelse, endskønt Kopperne vare stationære heri Byen og stadigt lagde Beslag paa Plads i Hospi­ talets Epidemibygning. Spørgsmaalet om, hvorvidt man skulde bibeholde den bestaaende Ordning af epidemiske Sygdommes Behandling paa Hospitalet, kom dog frem og berørtes bl. a. under en Sag, der i Slutningen af Tredserne satte Sindene i