591948873

skulde væk, og Begyndelsen blev da gjort med de prægtige Volde og den idylliske Kirsebærgang. Da var det, at Kaalund den 2den Marts 1873 ve­ modigt og halvt bebrejdende sang om de forsvindende Volde med Stadsgravene: Det gør mig ondt for de Skove af Siv, som dernede suse, det gør mig ondt for det Fugleliv, som Buskene huse, for de stejle Skrænter, de prægtige Træer og de stille Bænke og de gammeldags Folk, som hvilede der og holdt af at tænke. Og han sang om Dine Stadsgrave — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked — hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, naar Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked —. Lidt efter lidt gled Byen ud af sin gamle Ramme, efterhaanden som man »kørte Minderne væk paa Skubkarrer«, og hvor før Glacierne havde ligget, rejste sig nu Femetages Bygninger med snorlige Gader, som afløste de gamle skyggefulde Træer og Buskadserne. Mange Aar efter at Voldene var forsvundet, gik det op for Byen, hvad den i Grunden havde mistet i disse,