591948873

gamle Ejendom ombyggedes for at genopstaa i sin nuværende Skikkelse. I Nielsens Tid blev Dominospillet dyrket meget i Kaféen, og mellem de daværende Stamgæster, der iv- rigst dyrkede dette, var en lille, temmelig krumbøjet, gammel Mand med et fuldstændig Patriarkansigt, med langt hvidt Iiaar og langt, hvidt Skæg som selve Kong David. Det var den forhenværende Operasanger og Te­ aterdirektør Fraenckel, der havde rejst og optraadt i Rusland, og som nu nød sit Otium i sit Fødeland. Han havde en dundrende Basstemme, og naar han talte sagte, var dette af samme Styrkegrad, som naar andre talte højt. Ladet med Teaterhistorier var han, og han for­ talte ofte og gerne saadanne, omhandlende svundne Tiders Kunstnere og Kunstnerinder, som han var kom­ met i Berøring med. Han fortalte hl. a. om den forlængst afdøde Ope­ rasangerinde, Jomfru Z., hvem Rygtet tillagde flere uægte Børn; men hun skulde have haft det Held i Uheldet, at for hvert Barn, hun fik, steg hendes Sang­ stemmes Omfang med 1 Tone. En Dag ved en Prøve, der blev ledet af Syngemester Sihoni, kunde hun imid­ lertid ikke træffe en bestemt Node, men hun sang sta­ dig V Tone for lavt. Opbragt raabte da den iltre Ita­ liener til hende: »Blot De nu havde Yi Barn, Jomfru Z., kunde De den Tone singen!« Naa, Rygtet havde nu været for slemt ved den stakkels Jomfru Z., thi

o