591948253
Bygningsmåden.
48
soren Anders Christensen, som, tvungen af den offentlige Mening, måtte opgive sine Dissectioner l). Iøvrigt har Dr.‘ Troels Lund — bortset fra Bemærk ningerne om Hyskenstræde, som ere vel kendte fra tid ligere Arbejder, — kun en frote, der angår danske For hold. Denne omhandler et Forbud fra Kong Hanses Tid, der selvfølgelig ikke er noget Bevis for Tilstanden i Slut ningen af det 16de Århundrede, og hans Beskrivelse af »Hemmelige Huse« 2) synes altså at savne Grundlag. . . Hegn. Den Usikkerhed, der herskede i det 16de Århundrede og bevirkede, at man låsede og lukkede så forsvarligt som muligt, var også Grunden til, at Lergårdene indtage så stor en Plads i Regnskabsposterne, og at Hegnet i Regelen var det første, der blev sat i Stand, når man havde erhvervet en Ejendom. Der foreligger næppe noget Materiale, ved hvilket man kan påvise, at Lergårdene afløste Plankeværkerne — Bulværkerne — . De gamle Billeder synes at vise, at disse, der nærmest må opfattes som Rækker af Palisader, vare alminde lige langt ind i det 17de Århundrede, og at de vare en Del lavere end Lergårdene. Disse stemmede i alt Væsentligt overens med Væggene i et Bindingsværks Hus, hvilede på Kampestens Grundlag, støttedes af Skråstiver og skærmedes mod Fugtighed af Planker, som dækkede, den øverste Bjælke3). Undertiden kunde Tavlene i en sådan Væg være*) *) Rørdam Universit. Hist. II B. S. 656. a) T. L. S. 84. ») Regnsk. 1543 d, 1562, 1563 I, 1566 K, 1567 P, 1567 E, 1569 B, 1572 B, 1581 K o. fl. St.
Made with FlippingBook flipbook maker