591948253

Bygningsmåden.

42

,15de Århundrede, som det i Almindelighed anses for, o\* * gå vi til Herregårdene, da have vi endnu mere talende Vidnesbyrd. — Som Exempel skal fremhæves den gothiske Del af Gammel-Estrup, der står som et Minde om de prægtige Borge, der husede de rige, mægtige Adelsslæg­ ter før Reformationen; thi her findes to Rækker høje spidsbuede Vinduesåbninger i Stueetagen og på første Sal ind mod Gården, som ere større end Herresædets nuværende anseelige Vinduer. — Gå vi til det 16de År­ hundrede, da existerer der et så rigt Materiale dels i Billeder fra Datiden, dels i endnu bevarede Vinduesåbnin­ ger og dels i Regnskaberne, at Fejltagelsen hos Dr. Troels Lund x) kun kan sammenlignes med den, der finder Sted ved Beskrivelsen af Bøndergårdene2), hvor for Danmarks Vedkommende Forholdene i en af Landets afsides Egne — Bleking — gøres til Regel for hele Landet til Trods for de velbyggede Bøndergårde fra samme Tid, som endnu ere bevarede — f. Ex. på den nordlige Del af Fyen — . Dertil kommer, at S a m u e l K i e c h e l , der er Dr.'Troels Lunds Kilde, siger om disse fattige Hytter: »In dersel- bigen p f l e g e n n siie nicht mehr dann ein cleinfensterlin oder luecht irgendt einer */2 elen breytt und lanng zu habenn« — altså var der undertiden flere — »mutt pur­ gement oder glass yberzogen«. — Deraf slutter Dr. Troels Lund, at der i de danske Bøndergårde i d et h ø j e s t e var en lille Glug i Gavlen, som blev lukket med en Træ- lem, og ovenstående Kote skal tjene som Bevis for føl­ gende Linjer: » Fæ l l e s f o r a l l e B ø n d e r h u s e i Skan­ dinavien, hvad enten de nu vare helt af Træ eller med J) T. L. III B. S. 163. (Vinduerne vare få, og små på Borge og Slotte.) , *) T. L. II B. S. 13.