591948253
Bygningsmåden.
36
tidligere bemærket, at der forekommer Astrag, som bleve købte bos Lars Pottemager ved Mønten og altså synes at have være indenlandske. Nogle Stuegulve, som bleve lagte med Sten og Ka lk* *), uden at der er yderligere Oplysnin ger om dem, har jeg ikke turdet betragte som Astrags- Gulve; i Regnskabs-Uddragene ere de opførte under Mur stensgulve, og her er altså et svagt Punkt. ' Med Hensyn til Stengulvene har Dr. Troels Lund hentet alle sine Beviser fra Bygninger, der ikke ere Køb stadhuse. — Hans Hypothese om Hølaget, der dækkede Gulvet2), støtter sig kun på Exempler, som skrive sig fra Udlandet. I Universitets-Regnskaberne, hvor det Majløv, hvormed Studenterstuen smykkedes om Foråret, er en årlig Udgiftspost, forekommer intet tilsvareride fra Gul venes Vedkommende. — Når Dr. Troels Lund3) omtaler Gulvene, der strøedes med Blomster eller Grønt, og siger: »Som bekendt har Skikken forlængst tabt sig i Nordens Byer« o. s. v., da er det undgået hans Opmærk somhed, at Almuen hinsides Sundet — f. Ex. i Malmø — den Dag i Dag strør sine Gulve med småtskårne Granris. Gulvene i Stegerser, Bryggerser og Badstuer i Pro- fessor-Residentserne vare i det 16de Århundrede i Rege len lagte med Mursten eller Brosten4). Brostens Køk kengulve vare, som bekendt, endnu almindelige i Pro vindsbyerne fpr en Snes År siden, hvorimod de vistnok høre til de sjældne Undtagelser nu til Dags. At der i det 16de Århundrede var Lergulve i Folke*) Kegnsk. 1582 A, 1587 D.
a) T. L. S. 307— 8. 8) T. L. S. 308. *) Kegnsk. 1564 L, 1564 E, 1568 E, 1574 E, 1579 M, 1584 A, 1587 £ .
Made with FlippingBook flipbook maker