591948253
■Bygningsmådcn.
28
og Dryp, så man hverken kunde bruge Loft eller Kamrex). Grunden til disse Forhold kan man måske slutte sig til, da disse Reparationer ophørte, samtidig med at »Yingsten« eller »Flagsten« bleve almindelige* 2) ; thi der kan næppe være Tvivl om, at disse Udtryk betegne Tagsten med Fals, hvilken de ældre savnede. Rundt om i Landet — på Kirkebygninger f. Ex. — ligge endnu de gammeldags Tagsten, og ved Restaura tioner erstatter man dem med ny af samme Form, da de frembringe så skarpe Brydninger af Lys og Skygge, at Tagfladen får en ejendommelig Skønhed, der står i stærk Modsætning til de moderne Tages kedelige Præg. De ovennævnte gammeldags Tage gør man som bekendt tætte, idet man lægger to Lag Sten, et, hvor de concave, og et, hvor de convexe Sider vende opad. Dersom man i tidligere Tid har anvendt samme Fremgangsmåde ved de borgerlige Huse, kunde man selv følgelig have opnået samme Resultat. Hvis man der imod har indskrænket sig til at lægge et Lag Sten og udfylde Mellemrummene med Kalk, da vilde man — uagtet man skælnede både indvendig og udvendig — i høj Grad være udsat for, at Fugtigheden trængte igen nem, og da forstår 'man så godt en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob (Madsen) sellff flytte itt gammellt kammer paa loffted vdj' steenhusit offuer stuen till itt studerer kammer Thi hånd kunde icke behielpe sig vdj thed Kammer vdj vdskouffuit om vinteren offuer for regen och drobe, fordij taget offuer vdskuet bleff icke hiulpen *) Regnsk. 1564 I. 1567 E, 1567 P, 1573 E, 1582 A, 1582 A ' 1583 A, 1584 K, 1585 A o. fl. St. 2) Regnsk. 1573 M, 1586 A, 1614— 30.
Made with FlippingBook flipbook maker