591948253

Indledning.

3

Nu til Dags behøver Husmoderen så at sige kun at sørge for en Dag ad Gangen, da alt, hvad huu skal bruge, stadig er tilfals, og i de større Byer er hendes Udenomslejlighed desuden så slet, at hunikke kan opbe­ vare Fødemidler. I tidligere Tid stillede Forholdene sig helt modsat. Man måtte forsyne sig for den lange Tid, da der intet var til Købs, og derfor bagte, bryggede og slagtede man selv; derfor havde man sin egen Hønsegård, sin egen Gåsesti og sin egen Urtehave. Desuden anså man de hjemmelavede Ting for de bedste, og en dygtig Husmoder skammede sig ved at trænge til fremmed Hjælp. Derfor indskrænkede hendes Virksomhed sig ikke alene til Madlavning; men hun tilvirkede også Sengetøj, Dækketøj, Betræk og Klædningsstykker. Derfor vare Hør- brage, Skare, Hegle, Karter, Rok, Haspe, Garnvinde, Trådvinde, Knyttestokke, Båndvæv, Frynsebræt, Flætte- bord og mange andre Redskaber, som Nutidens Damer ikke engang kende af Navn, stadig i Brug de søgne Dage, medfens Strikkepindene kom frem om Helligdagene og i Mørkningstimerne, undervejs, når Pigerne gik til og fra Malkepladserne med deres Bøtter paa Hovederne, samt Lørdagaften; thi da måtte ingen Rok snurre, når Ved­ kommende ikke vilde udsætte sig for at måtte spinde i sin Grav. Det var kun enkelte lade Kvinder, der ikke skammede sig ved ledige Hænder; til Straf for deres Dovenskab fik de Titel af Sladderkællinger, og skøndt man frygtede dem — ikke alene for deres skarpe Tunges Skyld, men også fordi en „stor Del af dem kunde hexe — så var det ingenlunde i hvert Hus, man undte »Byens levende Aviser« en Plads paa Skorstensskødet. Til alt det andet Arbejde kom så en sådan Tilbøje­ lighed til at vedligeholde og omdanne gammelt Tøj, at l*