591771140

Karmels bestyrelse. Fra Indre Missions side var det centrale i agita­ tionen talen om vælgernes kærlighed til Guds riges fremme. Valget blev en stor sejr for Rosendals liste, 14 af de 15 pladser i rådet. Året efter søgte Dall sin afsked som en træt og skuffet mand, og Rosendal blev udnævnt til sognepræst. Han kom gennem sit mangeårige virke til stærkt at sætte sit præg på sognet. Som født og opvokset på Nørrebro var det ikke svært for Rosendal at bestemme sig til at flytte fra sit embede ved Marmorkirken til Set. Stefans kirke. Han siger selv: »Det var jo på en måde hjemmet, som kaldte. Som en slags fortsættelse af sin fars arbejde som fri­ skolelærer på Nørrebro, åbnede han i 1915 en læsestue for drenge, hvortil han som medarbejdere gennem årene fik knyttet en række studenter fra Studenterkredsen. Arbejdet blandt børn og unge havde allerede i mange år haft hans store interesse, og når han i kirken om søndagen først og fremmest så fuldvoksne, ældre og gamle, kunne han gang på gang spørge: »Hvor er mine jævnaldrende henne? Og hvor er pigerne og dren­ gene gemt?« Han følte en brændende ønske om, at Nørrebro-ung- dommen måtte finde ind til festen og glæden i kirken. Hans første konfirmation i Set. Stefans kirke blev en uforglemmelig festdag for ham, og siden da glædede han sig altid til »Disse Ung­ domsfester i Guds Hus«. Men hvordan bevare kontakten med de unge også efter konfirmationen? Han begyndte så at indbyde gamle konfirmander til sit hjem. Disse aftener fik hurtigt så stor en tilslut­ ning, at de ikke kunne holdes i hans hjem. I 1917 lykkedes det ham at leje endnu en stuelejlighed i Fredensborggade 7. Ved at rive en mur ned fik man indrettet en lille mødesal, den blå stue, hvor der om dagen var varmestue for ældre, om aftenen møder for unge. Her stiftedes Ungdomsforeningen af 1917, U-17, der gennem årene kom til at betyde meget for mange. Rosendal følte oprettelsen af U-17 som en tvingende nødvendig­ hed: »Udsprang af livets krav, ud af den spænding, som nødvendig­ vis måtte opstå der, hvor det brogede menneskeliv i byen mødtes med den kendsgerning, som hedder en kirke med et evangelium, den er forpligtet på.« Videre siger Rosendal: »Et menneske bliver ikke ret menneske, før det finder Gud.« »Den, som tjener den største, livets Gud, er på vej mod at blive et sandt og sundt menneske.« Og: »Selvfølgelig måtte de også gennem vor færden få et indtryk af, at Gud ikke var et katekismusnummer, men en levende virkelighed.« Ovennævnte citater er hentet fra bogen: Lykkelige Ar, der udkom i 1942 i anledning af U-17's 25-års jubilæum. Heri giver mange ud­ tryk for deres glæde og taknemmelighed for deres år i denne for­ ening. I 1935 blev Rosendal udnævnt til biskop over Roskilde stift, og pastor Balling blev sognepræst her ved kirken, og da den resi­ derende kapellan ved kirken, A. Vang, i 1939 udnævntes til sogne­ præst i Fraugde, overtog E. Wijrtzen embedet.

Rosendal sejrer

Hvor er ungdommen?

U.17 stiftes

Grundtvigianisme og idealisme

Nye koste

8