591771124

hvis visdom man kan lære udenad på en time, - alle de åndløse dog­ matikere, der bilder sig ind, at livet kan spærres inde i et par lære­ sætninger, havde han ikke meget tilovers for. Nej, mennesket er et gud­ dommeligt eksperiment af ånd og støv, og det må leve sit liv i frihed, det må have lov til frit at søge mod klarhed. Men vejen til klarhed går for Grundtvig gennem en forståelse af, at man som menneske altid hører hjemme i et bestemt folk, der taler et bestemt sprog og har en bestemt historie. Ja egentlig eksisterer det meneskelige kun som noget folkeligt, - menneskelighed er ikke en abstrakt idé. Mennesker findes ikke i al­ mindelighed, nej, de findes som tyskere, englændere, franskmænd osv. og man respekterer kun deres menneskelighed ved at respektere deres folkelige bagrund og se dem i sammenhæng med den. Derfor ønskede han den højskole, hvor fædrelandets historie og poesi er hovedfagene, og hvor enhver kan komme og „lære for livet“ . Og derfor blev han frihedens forkæmper fremfor nogen. Han kæm­ pede for friheden i kirke og skole og i det politiske liv, - en kamp hvis efterklange stadig føles i det danske folk. Som medlem af den grund­ lovgivende rigsforsamling var han med til at give landet den første fri forfatning, og han var med til at give landet en folkekirke. Gennem dette arbejde opstod hans kendte overbevisning om, at der altid må skelnes skarpt mellem Jesu Kristi sande kirke og folkekirken. Den sidste kan ikke og skal ikke være andet end en „borgerlig indretning", som Kristi kirke kan have til huse i som gæst. Folkekirkens opgave er at skabe de bedst mulige rammer om ordets forkyndelse og sakramenter­ nes forvaltning, - og ikke andet. Nogen politisk førerskikkelse blev han aldrig, - han var ikke parti­ mand, - men til gengæld har hans tanker om og kamp for frihed og danskhed indirekte sat sig spor i den politiske meningsdannelse helt op til vore dage. I 1839 fik han embede som præst ved Vartov Hospitals kirke i Kø­ benhavn, og her blev han til sin død i 1872. Menigheden blev kendt over hele landet for sit rige menighedsliv og sin salmesang. Mange af hans kendteste salmer har lydt her for første gang. Fra Vartov Kirkes prædikestol forkyndte han, at livet hverken kan leves på oplysningstidens optimisme eller romantikkens længsler og drømme; - det fører altsammen kun til nederlag. For ham var tilværel-

54