591771124

Men indenfor sognet er der et andet af kirkens musikinstrumenter, som er bedre kendt: klokken. Grundtvigskirken har intet klokkespil, og af de fem klokker, som P. V. Jensen Klint havde tænkt sig, blev der kun råd til den største. Men dens kvalitet og forbilledlige ophængning gør dens alvorsfulde og dog feststemte ringen til en daglig glæde for de omkringboende, der giver sig selv ro til at lytte til den. Indskriften lyder: de sm it h s k e s tø b er ier gjorde k l o k k e n til GRUNDTVIGS KIRKE 1 926 / KLOKKER END KIME OG KALDE / KALDE PAA GAMMEL OG PAA UNG / HØIEST PAA SJÆLEN TRÆT OG TUNG / SYG FOR DEN EVIGE HVILE. Af de cirka 700 klokker, som De Smithske Støberier i Aalborg har fremstillet, er denne den største med en diameter på godt halvanden meter. Den har et levende og præcist anslag til forskel fra den skram­ lende lyd, mange andre klokker har; og den, der står oppe ved klokken og trækker i rebet, har til en vis grad mulighed for at variere slaget. Det vældige tårnloft virker som et stort resonansrum, der runder klan­ gen smukt af, før den sendes ud af de fire glamhuller, på samme måde som mundhulen virker som et resonansrum for stemmebåndene. Klok­ ken hænger — som klokker bør — højt over tagene på de omliggende huse, men lyden kommer ikke kun oppefra. Den store klokke får med sin bronzevægt på 2,3 tons hele tårnet med murmasser og fundament til at svinge tonende med. Prøv selv at lægge øret ind til muren, når klokken ringer. Klokken synger sin dybe tone (tonen d’, 290,3 svingninger/sekund) inddelt af de rolige slag. En oktav plus en terts højere oppe høres, når man er i nærheden af kirken, en overtone som en klar fløjten helt uafhængig af slagene. Forholdet mellem disse tre: anslaget, grundtonen og overtonen ændrer sig hele tiden, når man går eller cykler rundt omkring kirken, og den velkendte klokkeklang skifter karakter med afstanden, vindretningen, vejret, frost og varme. Hele tiden ens, hele tiden forskellig. Jo mere man lytter, des mere fortæller den. Redaktionen af dette skrift har bedt mig skrive lidt om Grundtvigs Kirkes organist gennem de første fyrre år. Johannes Viggo Pedersen blev født i 1896 og kunne i sin familie tælle mange malere og musi­ kalsk begavede mennesker. Kun sytten år gammel tog han organist­ eksamen som elev af Vor Frelsers Kirkes organist, P. S. Rung-Keller.

34