591770934

ST. ANDREAS KIRKE

74

hovedet ikke Arbejdet i Bredden — det, der kan maales — , men Arbejdet i Dybden — det som Menneskeøjne ikke kan følge — , der vejer og betyder mest. Dog vi fortrøster os til: hvor Sæden blev saaet i Herrens Navn, paa Hans Bud, ledet af Hans Aand, var der altid »noget, der bar Frugt«. Og vi glæder os over og siger Gud Tak for hvert Vidnesbyrd derom, vi mente at have oplevet gennem Tiderne. Naar vi fandt Vej til Men­ nesker og fik Indgang hos Mennesker, der laa paa Sygelejet og Dødssengen, naar det lykkedes at aabne Hjerter og Øren for Frelserrøsten — eller naar vi bag Dødsbaaren vidnede for de bedrøvede om Ham, der ene blandt alle er baade Sorgens og Dødens Mester — og saa en skønne Dag oplevede, at disse Mennesker, der hidtil havde staaet Kirke og Kristendom fjernt, nu gennem Vidnesbyrdet havde fundet deres Plads inden­ for Guds levende Menighed — ja saa takker vi Gud for den herlige Tjeneste, der er os betroet, og for det Evangelium, gennem hvilket Jesus altid har »noget at sige Mennesker«, Lukas 7, 14, ja netop det, de dybest trænger til at høre, og som ingen anden kan sige eller give dem. Og føler vi end altfor ofte de store Brist og Mangler, maa vi end bede Herren forlade os mangt og meget, som vi forbrød eller forsømte gennem Aarene — vi tror alligevel, og vi beder, at Herren kan og vil bruge St. Andreas Kirke og Menighed og det Arbejde, der ogsaa fremdeles skal udgaa derfra, til Guds Riges Fremme, til Menneskers Frelse, først og sidst Hans Frelsernavn til Ære. Gud være lovet: vi tror og véd: