591770934

ST. ANDREAS KIRKE 39 i Spidsen. Efter Salmen: »Til det Guds Ord, der som en Sol«, holdt Biskoppen Indvielsestalen. Hans Tekst var Marc. 14, 3— g (Kvinden, der sønderbryder Ala- basterkrukken og salver Herrens Hoved med den kost­ bare Nardussalve). Han dvælede særlig ved Herrens Ord til Disciplene, der overfusede hende, fordi hun havde ødt den kostbare Salve: »Lad hende med Fred«. Det var en god Gerning, hun gjorde mod mig. Hun gjorde, hvad hun kunde«. Det, som gjorde hendes Gerning til en god Gerning, var, at den var gjort mod Jesus som Udtryk for hendes Taknemlighed og Kær­ lighed til ham. Det fyldte hendes Hjerte, fordi hun hos ham havde mødt den usigelige Naade og Kærlig­ hed. Saa brød det frem med Magt i hende, hun skyldte ham alt, og derfor kunde hun ikke holde sin Tak til­ bage. Og den Kærlighed og Tak, der saaledes ud­ sprang af hans Naade i hendes Hjerte skal aldrig glem­ mes i hans Menighed, men fortælles overalt, hvor Evangeliet forkyndes. Derfor skal det ogsaa paa denne Indvielsesdag ihu­ kommes, hvad hun gjorde. Jeg tør ikke udtale mig om, hvilket Hjertelag dybest inde alle de frivillige Gaver til denne Kirke er udsprunget af; men dog tør jeg uden Betænkning sige, at mange af disse har været Udtryk for en lignende Taknemlighed og Kærlighed til vor Frelser, som vi her hører om hos Maria; saa er det det samme, om det har været de store, rige Gaver eller de ganske smaa Gaver, som kan lignes ved de to Skærve, som den fattige Enke lagde i Kirkeblok­ ken. —