591770934

KØBENHAVNS RÅDHUSBiBLIOTEK

ST. ANDREAS K IRKE 1896 ♦ 1901 ♦ 1926

ST. ANDREAS KIRKE 1896 ' 1901•1926

VED

J U L . S T E E N OG T. H Ø Y E R

J. F R I M O D T S F O R L A G ♦ K Ø B E N H A V N M C M X X V I

Overskuddet tilfalder St. Andreas Sogns Menighedspleje.

Printed i Denmark

FR. BAGGES KGL. HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN

I N D H O L D

Side

I. A F S N IT : Kirkens Historie 1896-1901.

Ved Jul. S teen ................................................... 7

II. A F S N IT : Kirkens Historie 1901-1926.

Ved T. H øyer ..................................................... 45

B I L L E D F O R T E G N E L S E

Overretssagfører M y g in d ........................................................ 16 Sognepræst Jul. S teen ..............................................................26 Kirken set fra Bartholinsgade 1901................. 29 Kirkens Indre 19 0 1.................................................................. 31 Arkitekt Martin B o rch ............................................................ 34 Pastor T . H øyer.......................................................................... 51 Pastor C. E. Dam-Hendriksen................................................ 52 Kirkens Funktionærer...................................................... 56-57

Omslag af Kr. Kongstad: Kirkebygningen set fra Gothersgade 1926.

(

1«

I

K I R K E N S H IS T O R IE 18 9 6 -190 1

V ed J U L . S T E E N

I mtrent paa samme Sted, hvor St. Andreas Kirke nu ligger, laa der for ca. 300 Aar siden en Kirke, der var bygget paa Christian den IV ’s Befaling og kaldtes: »Kirken udenfor Nørreport «. Den blev indviet 1628 af Biskop Resen, men stod kun i 30 Aar; i Aaret 1658 blev den nedbrudt for at hindre Svenskerne i at søge til dér under deres Belejring af København. Der gik 200 Aar, inden der igen blev opført en Kirke uden­ for Voldene, den nuværende S t . Johannes Kirke, ind­ viet 1861. Nørrebros Befolkning voksede imidlertid med en rivende Hast (i Løbet af det første 10-Aar fra 16,000 til 40,000), og skønt der ved Pastor Fri- modts energiske Arbejde var blevet bygget 2 Kirker (St. Stefans Kirke 1874 og St. Jakobs Kirke 1878), talte St. Johannes Sogn i 1885, da daværende Kateket ved St. Matthæus Kirke, /. Steen, blev res. Kapellan ved St. Johannes Kirke, over 70,000 Mennesker. Forholdene var kirkelig set ganske utilladelige, og i Februar 1886 udsendte en Komité, hvis Formand var Stiftsprovst Rothe, og hvis Næstformand var Borg­ mester H. N. Hansen, et Opraab til den danske Me­ nighed om at yde Bidrag til 2 nye store Kirker i Kø-

ST. ANDREAS KIRKE

10

benhavn, den ene i Nordvestkvarteret, den anden i Voldkvarteret. Der opnaaedes at faa bygget den ene, Helligkors Kirke, der indviedes 1890. Dermed standsede Komitéen sit Arbejde (med ca. 26,000 Kr. i Behold). Men Befolkningens Antal steg stadig, og der stilledes saa store Krav til Præsterne ved St. Johannes Kirke, at det var umuligt at efterkomme blot det mest paa­ trængende, skønt man var i Præstekjolen bogstavelig talt mange Dage fra Morgen til Aften. Der ligger for mig en Fortegnelse over de kirkelige Handlinger Søn­ dag d. 8. September 1895: Kl. 9%. Skriftemaal, Højmesse med Altergang. i D/2- Jordpaakastelse i Kapellet ved Kirken (6 Børn).

12 . 12 y 2. 1. 1 y2. 2.

8 Børns Daab. 8 Børns Daab. 7 Brudepar vies. 1 Brudevielse. 8 Børns Daab. 2 Brudepar vies.

3 - 4 j / 2 . 5 * 1 Brudevielse. 1 Brudevielse. 5 Børns Daab. 5 y2. Skriftemaal, Aftengudstjeneste med Altergang. Samme Dag Begravelse paa forskellige Kirkegaarde. Det vil saaledes let forstaas, at da Komitéens Ar­ bejde for at faa 2 nye Kirker standsedes ved Hellig­ kors Kirkens Indvielse, drejede Pastor Rindoms og mine Tanker sig om, hvad vi kunde gøre for at faa

ST. ANDREAS KIRKE

11

den anden Kirke rejst i Voldkyarteret, der ved sin Beliggenhed mellem Søerne og Voldgaderne paa den ene Side, Gyldenløvesgade og Sølvgade paa den anden Side, og med sine ca. 24,000 Mennesker dannede et naturligt afgrænset Sogn. Men allevegne, hvor vi hen­ vendte os, mødte vi Betænkelighed og Modstand. Det hed sig, at vi burde afvente, hvad der kom ud af den af Ministeriet i November 1890 nedsatte Kommission angaaende Københavns Kirkeforhold, at en Kirke i Voldkvarteret maatte være en monumental, stor Kirke, og det var for Tiden umuligt at tænke paa at skaffe saa mange Penge tilveje osv. osv. Da var det, at den Tanke slog ned i mig: faar vi først en levende Menig­ hed samlet i Kvarteret, saa skal Kirken nok komme. Og jeg foreslog Rindom, at vi skulde arbejde paa at faa Voldkvarteret udskilt som et særligt Sogn med 2 Præster, foreløbig uden Kirke, men saaledes, at jeg prædikede til Højmesse hver Søndag i Bethesdas Fest­ sal, medens de kirkelige Handlinger foretoges dels i St. Johannes Kirke, dels i et Par af den indre Bys mindst optagne Kirker, og Altergang hver Fredag i St. Johannes Kirke. Rindom gik ind paa mine Tanker, og vi sendte et Andragende til Biskop og Ministerium om, at en saadan Sogneadskillelse maatte ske. Dette blev Indledningen til en haard Kamp; Provsterne og nogle Præster i den indre By gjorde gældende, at der ikke behøvedes en Kirke i Voldkvarteret, da dette kunde fordeles mellem den indre Bys Sogne; Biskop Fog derimod indsendte en Erklæring, hvori han med stor Varme anbefalede Forslaget, og Sagen laa saa hen

ST. ANDREAS KIRKE

12

i nogle Aar, inden Ministeriet afgjorde Spørgsmaalet. Imidlertid var Udvalget for Kirkesagens Fremme i København (de 7 Lægmænd) dannet, og skønt dette ikke fik med denne Kirke at gøre, vakte det dog et Syn for Kirkenøden i København, der ogsaa blev en Støtte for os, der arbejdede for dens Opførelse. Særlig hjalp det til at slaa Tanken om Fordeling af de 24,000 Mennesker mellem de nærliggende Kirker i den indre By til Jorden. Saa kom endelig den 4. September 189 5 en Skrivelse fra Ministeriet rettet til Biskop Rørdam , hvori man henstiller til Biskoppen at gaa ind paa det af os indsendte Forslag om Udskillelsen af et Sogn i Voldkvarteret under Navn af »St. Johannes søndre Sogn«, foreløbig uden Kirke. Indledningen lyder saa­ ledes : »I et med Skrivelse af 31. Oktober f. A. fra Deres Højærværdigheds Formand i Bispeembedet (Biskop B. J. Fog) hertil indkommet Andragende har Sogne­ præsten ved St. Johannes Kirke her i Staden Rindom og den residerende Kapellan ved samme Kirke Steen gentaget et af dem allerede i 1890 indgivet Andragende om, at St. Johannes Sogn, der nu har et Indbygger­ antal a f , 72,000, maatte blive delt i to selvstændige Sogne, et søndre Sogn, omfattende den Del af St. Johannes Sogn, der ligger inden for Søerne og tæller ca. 24,000 Indbyggere, og et nordre Sogn, omfattende den øvrige Del af det nuværende St. Johannes Sogn. Dette Andragende, som paa det bedste er anbefalet af Biskop Fog, er Ministeriet af Hensyn til den al­ deles uforholdsmæssige Størrelse, St. Johannes Sogn

ST. ANDREAS KIRKE i 3 nu har, sindet at imødekomme ved at nedlægge aller- 1« underdanigst Forestilling om en Deling af Sognet fra 1. Januar 1896 at regne, uanset at der ikke straks kan skaffes en Kirke for det nye søndre Sogn, i hvilken Henseende dog bemærkes, at Københavns Magistrat, med hvilken man har brevvekslet om Sagen, har er­ klæret sig villig til at søge Kommunalbestyrelsens Sam­ tykke til Afgivelse af Byggegrund til den nye Kirke og til at skaffe den nye Kirke et Tilskud paa 80,000 Kr. ved Ligning paa Menigheden, og at Ministeriet for sit Vedkommende er sindet paa Finansloven for 1896/97 eventuelt at søge bevilget et Tilskud af Stats­ kassen til Kirken paa 50,000 K r . Forinden imidlertid videre foretages i Sagen, har Ministeriet ønsket at give Deres Højærværdighed Lej­ lighed til at ytre Dem om denne i Almindelighed og særligt med Hensyn til Enkelthederne i Forslaget, angaaende hvilke Biskop Fog kun har udtalt, at han paa Sagens daværende Standpunkt intet fandt at erin­ dre mod disse.« Derefter gaas der over til den praktiske Ordning af Enkeltheder, at den res. Kapellan ved St. Johannes Kirke ansættes som Sognepræst i det nye Sogn fra 1. Januar 1896, at der oprettes et Kateketembede, at der hveranden Søndag Aften og Fredagene afholdes Altergang i St. Johannes Kirke, men prædikes til Høj­ messe i Bethesda. Om muligt søges der ogsaa at faa Tilladelse til at benytte de nærliggende Kirker til kirkelige Handlinger om Søndagen osv. osv. Biskop Rørdam stillede sig ligesom Biskop Fog venligt til

ST. ANDREAS KIRKE

14

Forslaget, og den 25. November 1895 kom den kgl . Resolution om S t . Johannes søndre Sogns Oprettelse uden Kirke . Den 1. Januar 1896 begyndte da de regelmæssige Gudstjenester i Bethesdas Festsal, og den fyldtes hver Søndag. Gud velsignede Ordet, og igennem Aarenes Løb lige til den Dag i Dag har jeg mødt og møder Mennesker, som vidner om, at de ved disse Søndags­ gudstjenester fik »Stødet til en evig Bevægelse«. Efter- haanden vaktes der ogsaa hos os alle en dyb Trang til at faa et Kirkehus rejst til Guds Ære, og der blev bragt mange Ofre for at naa det Maal; de væsent­ ligste Bidrag kom fra den Kreds, der samledes i Be- thesda. - II . I Begyndelsen syntes det som om Opførelsen af Kirken i Voldkvarteret havde liden Interesse hos Sog­ nets Beboere. Da Gudstjenesterne i Bethesda var be­ gyndt 1. Januar 1896, traadte nogle Mænd af den Kreds, der samledes der, paa Sognepræstens Opfor­ dring sammen i en Komité med det Formaal for Øje at samle Midler til den nye Kirkes Opførelse. Komi­ téens Medlemmer var Oberst Bartels, Tømmerhandler E. Brandt, Vinhandler S. Eegholm, Boghandler J. Fri- modt, Murermester Fussing, Dr. med. P . D. Koch, Generalmajor Meldahl, Overretssagfører Mygind, Prof., Dr. F. Nielsen, Vejerassistent Rasmussen, Sognepræst Steen og Forstander for den tekniske Skole, Kaptajn

ST. ANDREAS KIRKE

i 5

V. A. Thalbitzer. Der udsendtes nogle Hundrede Ind- I' bydelser til et foreløbigt Møde den 3. Februar 1896 i Frk. Zahles Skole, hvor Sagen nærmere kunde drøftes. Der mødte ialt 20 Mennesker! Det saa jo lidet lovende ud. Men der var bleven bedet meget for den Sag, og vi var vis paa, at den var efter Herrens Vilje. Det stod os klart, at vi først og fremmest maatte have en Formand, der kunde føre Sagen frem. Jeg henvendte mig da først til Borgmester H. N. Hansen, den tidligere Næstfor­ mand i Helligkors Kirkes Byggekomité, men efter en lang Samtale endte det med, at han sagde Nej med den Motivering, at han ikke havde Tid og Kræfter til paany at stille sig i Spidsen for saa stort et Fore­ tagende. Det staar endnu levende for mig, da han rakte mig Haanden til Afsked med de Ord: »Det gør mig ondt, kære Pastor Steen, at maatte sige N e j! Men nu maa De gaa Deres dunkle Vej alene, og jeg tror, Gud vil være med Dem.« Derefter henvendte jeg mig til Prof., Dr. P. Madsen og derefter til Prof., Dr. F. Nielsen, men fik Nej fra dem begge. Saa kom Overretssagfører Mygind en Dag op til mig og sagde, at han var bleven enig med de øvrige Komité­ medlemmer om, at det eneste rette var, at jeg selv blev Formand for Byggekomitéen. Der var tidligere fra anden Side rettet den samme Opfordring til mig, men jeg havde ganske afvist Tanken, dels fordi jeg mente, at det burde være en Mand, hvis Navn vejede noget under de forestaaende Forhandlinger med mini­ sterielle og kommunale Autoriteter, dels fordi jeg syntes, at det vilde være heldigt, om en Lægmand

ST. ANDREAS KIRKE

i6

blev sat i Spidsen for den Sag: Disse Indvendinger bøjede Mygind sig imidlertid ikke for, og under videre stærkt Pres og særlig ved hans Løfte om at staa tro­ fast ved min Side, hvor det gjaldt juridiske og prak-

Overretssagfører Mygind.

tiske Forhandlinger med Autoriteterne, Arkitekt, Haand- værkere osv., sagde jeg Ja til Komitéens Opfordring. Og det skal siges nu, da Mygind er død, at uden hans energiske og sagkyndige Medhjælp, uden hans Evne til at holde Modet oppe i saadanne Øjeblikke, da Modstanden var ved at blive mig for stærk, vilde jeg næppe have kunnet holde ud. Paa 25 Aarsdagen mindes

ST. ANDREAS KIRKE 17 jeg med Tak hans stilfærdige, kristelige Personlighed, hans trofaste Medhjælp og det personlige Venskab, hvori vi levede og delte alt med hinanden, baade naar det gjaldt Arbejde og Bøn. Hans Navn bør ikke glem­ mes i St. Andreas Kirkes Historie. Det endte altsaa med, at jeg blev Formand, Mygind blev Næstformand, og Forlagsboghandler Frimodt paa­ tog sig det betydelige Arbejde som Kasserer. Den 4. April 1896 kom Komitéens Opraab om Hjælp til Byg­ ningen af Kirken. Efter en kort Fremstilling af, hvor­ ledes St. Johannes Sogns store Folkeantal havde nød- vendiggjort Dannelsen af et Sogn uden Kirke med midlertidig Benyttelse af Bethesda til Gudstjenester og skiftevis Benyttelse af nærliggende Kirker til Altergang og kirkelige Handlinger, bad vi den danske Menighed om at hjælpe os til at bygge en Kirke, og jeg anvendte Biskop Fogs Ord i hans Skrivelse til Ministeriet: »I hele det store nye Kvarter mellem Søerne og Voldene, mellem Gyldenløvesgade og Østerbrogade findes ikke et eneste Kirkehus, som med sit Spir kan vise Tanker og Hjerter opad og ved sine Klokker kalde paa de mange travle og trætte Mennesker«. Samme Dag stod der et Opraab i Aviserne fra en Komité med Stifts­ provst Paulli som Formand om Bidrag til Bygning af en Kirke paa Vesterbro. Jeg blev bange for, at dette Opraab vilde skade vor Indsamling, særlig da mange af Voldkvarterets Beboere fra gammel Tid hørte til Stiftsprovst Paullis Menighed. Men det viste sig, at denne Frygt var ganske ugrundet. I Løbet af det før

ST. ANDREAS KIRKE

i8

ste Aar indkom der til Kirken ca. 100,000 Kr., væ­ sentlig fra Sognets Beboere. Det blev ikke Tilvejebringelsen af Pengene, der voldte Vanskelighed; Offervilligheden voksede stadig, særlig hos den Menighedskreds, der samledes i Be- thesda. Men des større blev Vanskelighederne under Forhandlingerne med Stat og Kommune . Komitéen havde forlængst henvendt sig til Kommunalbestyrelsen med Andragende om at faa en Grund skænket til Kirkens Opførelse, men først Juni 1896 kom Sagen for i Borger­ repræsentationen, efter at Ministeriet i Skr. af 29. April havde meddelt Magistraten, at det sluttede sig til Ønsket om, at der udlagdes en Grund til Kirken, at Sagen burde støttes ved Ligning efter Loven af 1. April 1888, og at Ministeriet vilde foreslaa et Bidrag fra Staten paa 40— 50,000 Kr. Komitéen havde frem­ sat Ønsket om, at Kirken maatte bygges i Udkanten af Ørstedsparken med Facade ud mod Grønttorvet. Magistraten anbefalede Sagen, ogsaa den Plads, som Komitéen havde peget paa. Endvidere burde Kirken have et anseeligt Ydre og rumme mindst 1600 Men­ nesker. Med Hensyn til Pengeforholdene tænktes de saaledes ordnede, at Komitéen ved frivillige Bidrag til­ vejebragte 155,000 Kr., at Staten gav 50,000 Kr., og at der ved Tegning paa nogle Aar skaffedes 120,000 Kr. Da Magistratens Forslag blev bekendt, rejste der sig' en Storm af Modstand, der fandt Udtryk i et Utal af Artikler i »Socialdemokraten«, »Politiken«, »Køben­ havn«, ikke at tale om raa, blasfemiske Artikler i Blade

19

ST. ANDREAS KIRKE

som »Asfalten«, »Forposten« og lignende. Man erklæ­ rede, at Talen om Trang til nye Kirker »var ren Snak, saalænge de nuværende kun var halvfyldte«. »Som man ser, er hverken Magistraten, der fordrer en Kirke til 300,000 Kr., eller Kirkebyggerne beskedne. Men lad os se, om Borgerrepræsentationen gaar i Tøjet. For- haabentlig vil den have saa megen sund Sans, at den siger Nej«, osv., osv. Saaledes var Stemningen godt beredt, da Sagen kom for i Borgerrepræsentationsmødet 8. Juni 1896. Borgmester H. N. Hansen forelagde Magistratens Forslag og anbefalede Sagen varmt. For­ handlingen blev ret stormende og saa langvarig, at alle øvrige Sager udgik af Dagsordenen. Arkitekt Koch hævdede, at en monumental Kirke paa den foreslaaede Plads vilde blive af en stor Skønhedsvirkning; andre mente, at man vilde ødelægge Pladsen (nu ligger der nogle Træskure paa den), og K . M. Klausen foreslog da, at man skulde overlade Kirkebyggerne den tre­ kantede Plads mellem Kommunehospitalet og Gothers- gade. Overfor Kirkebygningen paa den foreslaaede Plads var der den stærkeste Modstand. Det hele endte med, at Sagen gik i Udvalg . De følgende Dage var Aviserne fulde af de stærkeste Angreb paa »Kirke­ byggerne«. Udvalgets Betænkning forelaa først i November. Et Flertal foreslog Kirken bygget ud mod Grønttorvet og en Ligning paa 50,000 Kr., et Mindretal holdt paa Pladsen ved Kommunehospitalet og forkastede ganske Magistratens Forslag om Ligning. Men hele Udvalget

ST. ANDREAS KIRKE

20

var enigt om, at det var nødvendigt , at der blev bygget en Kirke i det nye Sogn. Den 9. November blev Udvalgsbetænkningerne fore­ lagt i Borgerrepræsentationen. Forhandlingerne var lige­ saa skarpe som ved Mødet i Juni og endte med, at Sagen atter blev udsat. Naturligvis blev der igen i »Politiken« og andre Blade anrettet nye Angreb paa Kirkekomi­ téen; men der blev saa stille om Sagen i nogle Maa- neder. Angrebene begyndte igen i Anledning af en Skrivelse fra Biskop Rørdam til Magistraten, hvori han indtrængende anmoder om, at Kirken maa blive lagt ved Grønttorvet. Det samme bad Kirkekomitéen om i en ny Skrivelse af 24. Januar 1897. Den 25. Januar 1897 kom Sagen da til 2. Behandling i Borgerrepræ­ sentationen. Udvalgets Flertal foreslog nu principielt, at Grunden ved Kommunehospitalet afgaves til Kirke­ bygningen, dog at Kommunalbestyrelsen vil være villig til at tage Spørgsmaalet om en Grund ved Ørsteds­ parken op til fornyet Overvejelse, saafremt Komitéen indsamlede saa stort et Beløb, at der derfor kan op­ føres en monumental Kirkebygning. Mindretallet stod fast ved sit tidligere Standpunkt. Efter en lang For­ handling vedtoges det enstemmigt at anbefale Pladsen ved Kommunehospitalet. Med 16 Stemmer mod 10 ved­ toges det fremdeles, under den givne Forudsætning, at anbefale Pladsen ved Ørstedsparken. Ligningsforslaget om de 50,000 Kr. vedtoges dernæst med 13 Stemmer mod 10. (Det blev aldrig virkeliggjort, idet Rigsdagen nægtede Lovhjemmel). Dette Resultat var ret egnet til at bruges i Agita-

ST. ANDREAS KIRKE

21

tionen ved det forestaaende Valg, og det skete da og­ saa, dels gennem fordømmende Artikler i de anti- kirkelige Blade, dels ved Sammenkaldelse til et stort Protestmøde i » Kjædem , hvor Vælgerne opfordredes til at sørge for, »at Højres Kandidater kom til at ligge paa lit de parade under Kirkesagens Baldakin«. Hele Sagen var jo mere og mere bleven et politisk Stridsspørgsmaal, og Kirkekomitéen var nu klar paa, at hvis Sagen ikke skulde trække ud i det uendelige, maatte man, hvor nødig man end vilde, nøjes med den, efter alle bygningskyndiges Mening, højst uhel­ dige spidstrekantede Grund ved Kommunehospitalet. III Der blev ikke udskrevet almindelig Konkurrence, men Komitéen henvendte sig til de 3 Arkitekter: A. Berg , M. Borch og L. Clausen om at indgive Tegninger til Bygningen. Disse indkom i Oktober 1897. Komitéen i Forbindelse med det tilkaldte Bedømmelsesudvalg (Etatsraad Dahlerup, Professor Bønnicke og Murermester Fussing) valgte straks enstemmigt Martin Borchs Udkast, og dette blev antaget af Magistraten og approberet af Ministeriet, der udtalte sin Anerkendelse af den dyg­ tige Maade, hvorpaa den vanskelige Opgave var løst. Det var i Sandhed en vanskelig Opgave paa denne spidstrekantede Plads at opføre en Kirke, der kunde rumme 16— 1700 Mennesker, med ca. 1200 Sidde­ pladser (Johannes Kirke angives at rumme ca. 1200),

ST. ANDREAS KIRKE

22

endvidere Skriftestole, Ligkapel samt en Menighedssal med Køkken osv. Hvor vanskeligt det var fremgik af Clausens og Bergs Tegninger, hvor f. Eks. Ligkapellet var lagt ned i et Kælderrum. Hvad Borch angaar, da havde han besluttet efter mange Forsøg, som ikke til­ fredsstillede ham, at meddele Komitéen, at han fandt Opgaven uløselig paa den Plads og derfor ønskede at træde tilbage. Heldigvis er hans Hustru en meget for­ standig Dame, som kender sin Mand, og hun over­ talte ham til at holde en lille Ferie paa Landet, over­ arbejdet som han var, og saa forsøge endnu engang. Da skete det, som saa ofte, naar noget genialt bliver til, at han ved Hjemkomsten i et Nu fik Idéen til Byg­ ningen og i kort Tid kunde ridse et Udkast op, der blev til den fortrinlige Tegning, som straks blev antaget. Af arkitektoniske og praktiske Grunde var det af Betydning, at Kirken lagdes nogle faa Alen ind paa Hospitalets Grund, og Komitéen indgav Andragende derom i December 1897. I Marts 1898 fik vi Andra­ gendet delvis bevilliget, saa det blev tilladt at anbringe Kirkens Stræbepiller paa Hospitalets Grund. Først da kunde Arkitekt Borch gaa i Gang med Specialtegnin­ gerne. Men inden der kunde være Tale om at begynde at bygge, maatte vi være sikre paa det kommunale Ligningstilskud paa 50,000 Kr., som kun kunde skaf­ fes, hvis Rigsdagen gav Lovhjemmel. Til vor store Skuffelse blev Ligningen nægtet, trods al Velvilje fra Ministerens Side. Selv om Statstilskuddet blev bevil­ liget, var Menigheden nu henvist til at hjælpe sig selv;

ST. ANDREAS KIRKE

23

thi først naar disse 50,000 Kr. var indkommet, kunde vi vente at faa Tilladelse til at begynde paa Opførelsen af Kirken. Det saa ud, som om Paabegyndelsen af Kirkens Bygning atter maatte udsættes; thi hvor skulde vi faa disse 50,000 Kr. foruden det, der endnu mang­ lede i den Sum, vi maatte skaffe ved frivillige Bidrag? Vi havde den gamle Udvej at bede Gud hjælpe os, som han saa ofte før havde gjort. Og det blev ikke forgæves. Jeg kom pludselig til at tænke paa en Mand, der sammen med sin Hustru hver Søndag var kom­ met i Slotskirken i de i 1/2 Aar, jeg var konstitueret Slotspræst, og som, skønt han hørte til et andet Sogn, ogsaa senere af og til kom ud i St. Johannes Kirken. Det var engang blevet meddelt mig, at han havde ud­ talt, at han under en stor Sorg i sit Liv havde haft Velsignelse af disse Gudstjenester i Slotskirken, og at han gerne engang vilde tale med Pastor Steen. Jeg fik den Tanke, at det var ham, Gud vilde bruge til at hjælpe os, og jeg vidste, at han kunde det, om han vilde. Det var nemlig Generalkonsul Julius Holmblad . Jeg gik da til ham og blev overordentlig venlig mod­ taget; vi havde en længere alvorlig Samtale, og jeg gik fra ham med Løftet om, at han vilde give de 50,000 Kr. til Kirken, som Rigsdagen havde nægtet os. Han takkede mig, fordi jeg var kommet til ham og ytrede oven i Købet, at hvis det senere skulde knibe, maatte jeg gerne komme igen. Gud havde atter, som saa mange Gange før, vist mig, at han hører Bønner. Ganske vist ^fik jeg endnu en Forskrækkelse; thi jeg havde jo kun Generalkonsulens Ord, og 14 Dage efter vor Samtale

ST. ANDREAS KIRKE

24

saa jeg en Morgen i Avisen, at han pludselig var død. Det gjorde et stærkt Indtryk paa mig, særlig efter det, vi havde talt sammen om (jeg mener ikke Pengene, men noget langt højere). Det viste sig da ogsaa, at jeg ikke tog Fejl i at tro, at Gud nok vilde hjælpe al­ ligevel. Thi da jeg efter nogen Tids Forløb gik til hans Enke og fortalte hende, hvad hendes Mand havde sagt til mig, tog hun imod mig med den hjerteligste Venlighed og sagde, at selvfølgelig vilde hun indfri sin Mands Løfte. Senere gav hun endogsaa 25,000 Kr. til det prægtige Orgel og endvidere skænkede hun til Alterbillede et Maleri af Wilhjelm: Andreas, der fører den lille Dreng med Fiskene og Brødet til Jesus. Nu kunde vi altsaa for Alvor tage fat, og den 4. Oktober 1898 nedlagdes Grundstenen til Kirken. Paa den med Flag og en Rigdom af Planter smykkede Plads samledes en stor Skare af Mænd og Kvinder: Talrige af Stadens Præster med Stiftsprovst Paulli i Spidsen, endvidere Geheimekonferensraad Liebe, Borgmestrene H. N. Hansen, Jacobi og Dybdal, Politidirektør Eugén Petersen, flere af Universitetets Professorer, Kirkefon­ dets Forretningsudvalg samt en stor Mængde af Menig­ heden. Ministeren og Biskoppen kunde ikke være til Stede, da Kirkeraadet samtidig holdt Møde. Efter Af­ syngelsen af »Aand over Aander« talte Pastor Steen: Herre, lad det lykkes! Saaledes lød det hos det gamle Guds Folk, naar de drog til Fest i deres Tempel. Saa­ ledes vilde ogsaa vi bede i Dag, og saaledes havde mange Mænd, som Kvinder, bedet i aarevis. De havde

ST. ANDREAS KIRKE 25 stundom bedet med Frygt qg Bæven, thi der syntes hyppigt at være store Hindringer at overvinde. Men nu har Herren ladet det lykkes; thi i Dag var vi saa vidt, at Grundstenen kunde lægges. Han gav derpaa en kort Fremstilling af Byggesagens hidtidige Udvik­ ling og omtalte, at der endnu manglede 50,000 Kr., men var ganske vis paa, at ogsaa disse Penge vilde komme ind; thi den Herre, som hidtil havde hjulpet, vilde sikkert ogsaa fremdeles hjælpe. Herefter foretoges selve Grundstensnedlæggelsen . Pastor Steen oplæste først følgende paa Pergament skrevne Beretning om Kirkens Tilblivelse: Den 4. Oktober 1898, da Kong Christian den Niende var Danmarks Konge og Thomas Skat Rørdam var Sjællands Biskop, nedlagdes Grundstenen til denne Kirke i den treenige Guds Navn af Sognepræst Julius Steen som Formand for Komitéen til Kirkens Op­ førelse. Grunden skænkedes af Københavns Kommune, og Midlerne til Kirkens Opførelse tilvejebragtes ved fri­ villige Bidrag og et Tilskud fra Staten. Kirkens Byg­ mester var Arkitekt Martin Borch. Kirken blev kaldet St. Andreas Kirke og var bestemt til Sognekirke for det fra St. Johannes Sogn udskilte St. Andreas Sogn. Gud give, at dette Kirkehus maa bygges til Hans Ære og Menneskers Frelse! Ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, hvilken er Jesus Kristus. 1. Kor. 3, 11.

ST. ANDREAS KIRKE

26

Dokumentet nedlagdes i en Glasurne sammen med Eksemplarer af de dagældende Mønter, og anbragtes derefter under en Metalplade, paa hvilken Grundstenen skulde lægges. Pastor Steen tog herefter Murskeen og

Sognepræst Jul. Steen.

murede selve Grundstenen til sit Leje, idet han ud­ talte: Saa være da denne Grundsten til St. Andreas Kirken nedlagt i Navnet Gud Faders, Søns og Hellig Aands! Pastor Steen bad derefter en Bøn, og Højtideligheden sluttede med Salmen:

ST. ANDREAS KIRKE

27

Bygmester for den Hvælving blaa, som Jordens Kreds omspænder, det ringe Værksted ej forsmaa nu dine Guddomshænder! Med Ord og Aand byg her en Fløj af Helgenkirken himmelhøj, med Rum til alle Sjæle! Thi bede vi: Vor Gud! Byg med! Lad her din Aand regere! Da bliver her et helligt Sted, jo længere, jo mere! Hver Herrens Dag, hvert Kirkeaar

velsignet kommer, priset gaar, med Livets Ord paa Læbe.

Der kunde nu med fuld Kraft tages fat paa Bygge­ arbejdet. Men snart mødte det igen uanede Hindringer . At Kirken kunde blive opført af haandstrøgne Munke­ sten skyldtes Direktør for Hillerød Teglværk, Vilhelm Køhier, der af Kærlighed til Sagen ofrede de 10,000 Kr., som disse vilde koste mere end almindelige Mur­ sten. Men Fremstillingen af disse, saaledes som Arki­ tekten ønskede dem, var forbunden med store Van­ skeligheder, og Arbejdet maatte nogle Gange standses, fordi der ikke var Sten nok færdige. Til Gengæld blev det jo saa en Murfacade, som man efter Sigende skal helt ned til Roskilde Domkirke for at finde Mage til. Endvidere kom den store Lockout, hvorved Arbejdet standsedes fra 1 . Februar til 8. September 1899.

ST. ANDREAS KIRKE

28

Det var under denne Arbejdsstandsning, hvor Kirkens Taarn var bygget halvt op og Murene halvfærdige, at en Del unge svenske Arkitekter en Dag kom ind paa Bygge­ pladsen, hvor Borchs Konduktør, Arkitekt Petersen, var til Stede. Han gav sig ikke til Kende, det morede ham at høre de fremmede Arkitekter udtale deres Be­ undring for det paabegyndte Arbejde og særlig, da den ældre Ledende sagde: »Jeg har klart for mig, hvad dette er. Det er Resten af et gammelt Taarn fra Middel­ alderen, som man holder paa at bygge en Kirke om.« Ogsaa Kritiken i Aviserne vedblev, denne Gang fra nogle Præsters Side. En skrev, at Komitéen skulde have haft Mod til at samle den store Sum, som en Kirke paa Grønttorvet vilde have kostet (han lod til at være ganske uvidende om, at vi var villige dertil, og at Pladsen alligevel blev nægtet); en anden, at det var utilbørligt at bygge en saa monumental og stor Kirke som St. Andreas Kirke, det var bedre i Stedet for denne Kirke med 1200 Siddepladser at bygge 2 med 600 Siddepladser. (Hvorledes mon det var gaaet med Indsamlingen, hvis jeg havde sagt til de ca. 1000 Mennesker, der hver Søndag fyldte Bethesdas Festsal: I skal hjælpe mig at bygge en Kirke, hvor Halvdelen af Eder kan faa Plads?) Dette Skriveri var imidlertid post festum, og mit Svar paa disse Indvendinger lod jeg efter nogen Betænkning ligge i min Skrivebords­ skuffe. Forøvrigt svarede Kirkefondets Formand, Biskop Rørdam, træffende paa Indvendingerne mod en monu­ mental Kirke i sin Indvielsestale. Skøn og monumental stod da endelig Kirken færdig

ST. ANDREAS KIRKE

29

i Slutningen af Februar 1901. Skønt alle var enige om — selv de antikirkelige Blade — , at Kirken var en Pryd for vor By, og at Arkitekt Borch havde løst den vanskelige Opgave med stor Genialitet, nægtede dog Borgerrepræsentationen at give Arkitekten Lov til at

Kirken set fra Bartholinsgade 1901.

faa sit sidste Ønske opfyldt, nemlig at der maatte op­ føres en lav Mur om den træbeplantede Plads ved Gothersgade, hvorved Kirkens Ydre paa denne Side vilde komme til at svare til Bagsiden ved Bartholins­ gade, og hele Bygningskomplekset vilde da være fuld­ endt. En Privatmand tilbød at betale de 5000 Kr., som det vilde koste; men der blev alligevel sagt Nej. Trods alt staar nu St. Andreas Kirke der som en af de skønneste Kirker i København.

ST. ANDREAS KIRKE

30

Kirken er bygget i sen romansk Stil med Motiver fra sjællandske Murstenskirker. Facaderne — over en Granitsokkel — og alle bærende Led indvendig er op- murede af Munkesten og fugede paa lignende Vis som i de gamle Kirker. Hovedindgangen mod Farimagsgade er prydet med Granitsøjler samt et Par yderst karakteristiske Løver (udført af Billedhugger Bundgaard) r saaledes som de almindeligt anbragtes i Middelalderen som Dørvogtere ved Portalen, bl. a. i Lunds Domkirke. I Tympanon, det halvrunde Granitfelt over Portalen, er udhugget et Kors omgivet af Vinløv samt anbragt et Alfa og Omega. I Bygningen paa Hjørnet af Gothersgade og Nansens- gade findes i Stueetagen en større Skriftestol med ca. 200 Siddepladser og en mindre med ca. 60 Pladser. Begge Rum prydes af rigt dekorerede Bjælkelofter, baaret af udskaarne Træsøjler; Væggene smykkes af Ornamenter i Kalkfarver. Ved Skriftestolen ligger et Præsteværelse (der minder meget om Savonarolas Celle i San Marco). I Etagen over Skriftestolene er en stor Sal, dækket af en Træ-Tøndehvælving, dekoreret med livlige Far­ ver. I Vægnicher har man anbragt Bænke, og i Salen, der benyttes til Konfirmandlæsning og Menighedsmøder, findes Talerstol og Harmonium. Den rummer ca. 300 Mennesker. Bag Kirkens Kor, imod Bartholinsgade, er et Ligkapel med Ligrum. Kirkens Hovedskib har en indvendig Længde af 144 Fod, hvoraf Koret indtager 38 Fod, Bredden er 30 Fod og Højden under Hvælvingerne er 44 Fod, Side-

ST. ANDREAS KIRKE

3 i

Kirkens Indre 1901.

skibet har 80 Fods Længde og 24 Fods Bredde. Kirken har ca. 1200 Siddepladser. Taarnet hæver sig i en Højde af 102 Fod til Ge­ simsen og til Fløjknappen 170 Fod. Det er dækket af f Kobber og huser 3 Klokker, skænket af Gehejmeraad Liebes Efterladte; den største bærer Indskriften: »Jeg

ST. ANDREAS KIRKE

32

vil ophøje Dig, min Gud, og love Dit Navn evinde­ lig«. Anno Domini MDCCCC . Paa de to mindre læses Indskrifter, forfattet af Stiftsprovst Paulli:

Mens Slægterne skiftet som Dagenes Timer, Til Dom eller Frelse jeg kalder og kimer. Jeg bringer de budne, som færdes dernede, Det Budskab fra oven, at Alting er rede.

Et herligt Orgel er anbragt over Hovedindgangen i Skibets Østgavl. Det er bygget af Orgelbygger Starup, har 31 Stemmer og drives ved Elektricitet. Det er en Gave fra Enkefru Julius Holmblad . Hun har desuden skænket Alterbilledet, malet af Wilhjelm. Det forestiller Bespisningen i Ørkenen — med Andreas, der fører den lille Dreng til Jesus. Tilhøjre i Kirken hænger et stort Billede af St. An­ dreas, som Olrik har malet. Kunstnerens Enke har skænket Kirken det. I Midter-Buen mellem Skibet og Pulpituret er ophængt et fuldrigget Skib, et særdeles nydeligt Arbejde, skænket af Tømrermester Oscar Køh­ ier. Senere er de to Sidevægge ved Alteret smykket med Frescomalerier af Ernestine Nyrop. I Rosen over Alteret findes i Glasmaleri fremstillet Kristus og de fire Evangelister, udført af Maleren Overgaard og skænket af Kommandørinde Albeck, der ligeledes har skænket Alterkar og Døbefont. En stor Sølvvinkande er en Gave fra Enkefru Hansen, Malm­ lysestagerne fra Enkefru Cathrine Jensen, Messehaglen fra Grosserer Wessel. Endvidere skal nævnes det skønne Altertæppe efter Motiver fra Placidias’ Grav i Ravenna.

ST. ANDREAS KIRKE 33 Den rigt udskaarne Prædikestol ‘er skænket af Sned­ kermestrene Plum . Granit-Døbefonten bærer om Foden Evangelisttegnene og om Kummen Relieffer over Ordet fra Ps. 42: Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrøm­ me, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! Ved Døbe­ fonten er i Væggen indmuret et Relief, skænket af Billedhugger Freund . Som Gaver har Kirken endvidere modtaget: Alterets Montering af Konsul Krebs. Den med skønne Orna­ menter prydede Hoveddør af Hans A. Holm, Harmo­ niet af Fabrikant Steenstrup. Senere er skænket 4 præg­ tige Lysekroner, den ene af Grosserer Trock, den anden af Fru Nina Beck-Krause og de to sidste af Menigheden. Endvidere to Kandelabre ved Opgangen til Koret. Følgende Haandværkere har haft Arbejde ved Kirken: Murermester Axel Broe: Fundering og Murarbejde;’ A/S Oscar Køhier: Tømmer- og Snedkerarbejdet; Han­ nibal: Blikkenslager-, Gas- og Vand- samt Kobber­ arbejdet; Metalvarefabrikant Westergaard: Kronerne og Døbefad; Smedemester Nordmann: alt Smedearbejde; de forenede Stenhuggerier paa Bornholm: alt Granit­ arbejde. Alt Malerarbejde er udført og skænket af Malermester Joh. N. Schrøder. Bonnesen og Danstrup: Varmeapparatet; Hassel og Teudt: det elektriske Lys­ anlæg. Kandelabrene er skænket af Smedemester Weyte- meyer. Billedhugger Niels Hansen har udført Relief­ ferne paa Orgelfacaden og Størstedelen af Billedskærer­ arbejdet i Kirken. De unge Arkitekter Munck og Axel Petersen har under hele Arbejdet bistaaet Arkitekten, den første som Tegner 3

ST. ANDREAS KIRKE

34

og Beregner, den sidste som Tilsynshavende ved Ar­ bejdet. Saaledes som Kirken nu staar der, statelig og skøn, er den et Vidnesbyrd om Arkitekt Martin Borchs høje

Arkitekt Martin Borch. (Efter Maleri af Knud Larsen).

kunstneriske Kultur og ægte, alvorlige Kunstnerperson­ lighed. Den stille og ædle Inderlighed, der præger Kirken, hvor gammelt og nyt saa stemningsægte er smeltet sammen, opfatter man kun ved det personlige Indtryk. Og man maa da ikke glemme at dvæle ved Kirkens Gaardparti med den høje Poppel mellem Gavlene og

ST. ANDREAS KIRKE 35 de ulige høje Tage. Der er over den en trohjertig Ro og en Stemningens Dybde, som minder om gamle italienske Klostergaarde. Rent og fuldt af Stemning er Indtrykket, naar man træder fra Hoveddøren ind i Kirken. Den synes ikke stor, saa rummelig den ogsaa er. Der er noget helt hjerteligt ved dens Modtagelse. Og denne Grundtone, som Helheden anslaar, findes styrket ved Gennem­ førelsen af Enkelthederne — næsten ingen skinnende Farver, ingen overdaadig Forgyldning. Smedejern med matte Glødelamper, smukt udskaaret Rækværk om Al­ teret og ikke forgyldt Gitter. Kun det prægtige Orgels blanke Piber lyser i sin tredelte Anselighed, saaledes som dets mægtige Toner behersker Rummet. Stilfærdigt, helt hyggeligt virker saa det lave Side­ skib med en næsten hjemlig Beskedenhed. Der er bleven indvendt mod Sideskibet, at det er for mørkt, men man kan jo ogsaa sige, som en Mand sagde til Arkitekt Borch: Gud ske Lov, at der dog er en Kirke, hvor en Synder kan sidde usét i en Krog og græde i Stilhed. Dette var et Udtryk for vox populi! Der er et Par andre, som jeg synes maa med som Udtryk for, hvor­ ledes Martin Borchs Mesterværk kan — for at bruge Biskop Fogs Ord — »med sit Spir vise Hjerter og Tanker opad og kalde paa de mange travle og trætte Mennesker«. Den gamle brave Fru Jutta Boysen skrev paa sin ejendommelige, hjertevarme Maade i et Søn-, dagsblad:

ST. ANDREAS KIRKE

36

Kirken og Hospitalet. Mandag den 4 Marts ig0I- St. Andreaskirken blev indviet i Gaar; jeg vilde saa gerne have været med, men jeg kunde ikke. Ja, jeg vilde saa gerne have været med til Indvielsen, for den Kirke har trøstet mig saa dejligt. Den ligger jo der lige ved Kommunehospitalet, saa mange Smerters og Sorgers Sted. Ak! jeg har ikke kunnet gaa der forbi, uden at et Sværd gik gennem mit Hjerte. Saa paa en Gang stod Kirken der, fri for alle Stilladser, som man før ikke har kunnet se den for, med sit mageløse Taarn, højt og slankt, saa man egentlig kun ser det. Og Sværdet kom slet ikke, thi Stenene talte til mig, som Vorherre siger, de kan. Ja, de talte saa højt, saa de overdøvede alle Røster fra Kommunehospitalet, og jeg maatte staa stille og følge Pegefingeren og se op, lige op til den lyse Himmel, hvor jeg saa de kære deroppe smile og nikke til mig og sige: Aah! Vi har det saa godt og lyksaligt her i Guds Rige! Jeg blev saa glad, saa glad. Kommunehospitalet siger: »Det er vemodigt at skil­ les ad for dem, som gerne vil sammen være«; men Kirken med Taarnet siger: »Men Gud ske Lov, i vor Herres Stad for evigt samles de Hjertenskære«. Arki­ tekten, der har bygget den Kirke, maa selv have følt Sorg og Trøst for at kunne faa den Tanke at lægge et saadant Taarn ved Kommunehospitalet. Det er jo Martin Borch. — Tak, Tak, fra mig og fra mange. Jutta Bojsen-Møller. En ung brystsvag Mand, der daglig gik forbi Kirken, skrev i et Blad følgende:

ST. ANDREAS KIRKE

37

Andreas Kirken. Naar jeg gaar træt og syg i Sind Blandt Hverdagens travle Klynger Og Tusinde Sorgers tunge Spind Min Tanke til Jorden tynger — Da kan et smukt og festligt Syn — En Bygning med ædle Buer — Tænde i Sjælen et Viljes-Lyn, Saa vaagen den Skønheden skuer. Saa frejdigt den finder sig selv paany I Storstadens rindende Strømme, Og Tankens tunge Bekymrings-Sky Henvejres som onde Drømme — Blot for en Stund — men det, at gaa Een Time, løftet fra Sorgen — Det giver et Mod, der kan leves paa — Maaske til Dagen i Morgen. Andreaskirke! Dit Taarn er slankt, Din Port er en Domkirke-Bue, Og Blikket kan vandre saa langt, saa langt Mod Alterlysenes Lue — Og Orgelklokkerne stemmer til Fest — Til Højtid, til Andagt, til Taarer — — Jeg kender det alt, men ved dog bedst, Hvad jeg for mit Hjerte kaarer:

ST. ANDREAS KIRKE

38

— Mod Bartholinsgade — et Gavlparti — Et sælsomt Virvar af Tage — Men hvergang jeg gaar det Sted forbi, Jeg længes bestandig tilbage — Jeg drømmer mig ind i en Klostergaard,

Hvor skærmende Mure skygge — Mens Sorgen udenfor Porten staar Og græmmer sig over min Lykke.

Ernst V. Sørensen.

Kirken blev indviet den 3. Marts 1901. Naar alle Gaver medregnes, har den kostet ca. 400,000 Kr. Jeg havde hele Tiden kæmpet for, at Indvielsen først skulde finde Sted, naar alt var betalt, fordi jeg indsaa, at en Gæld, der senere skulde dækkes, vilde hæmme Menig­ hedsarbejdet. Komitéens Regnskab viste da ogsaa et Overskud paa Kr. 10,87. Paa Indvielsesdagen var Kirken fyldt til sidste Plads af Menighedsmedlemmer. Endvidere var Kirkeministe­ riet, Københavns Kommunalbestyrelse, Universitetet (samt­ lige theologiske Professorer) samt forskellige andre In­ stitutioner fyldigt repræsenteret. Landstingets Formand og Folketingets Viceformand (J. C. Christensen ) havde ligeledes givet Møde. Derimod savnede vi vor kære gamle Konge, Christian den IX , der gennem Aarene havde fulgt Kirkens Opførelse med Interesse, men nu af Helbredshensyn ikke kunde være tilstede. Præcis Kl. 10 ankom Præsternes Procession, i et Antal af ca. 50, med Biskop Rørdam og Overpræsident Oldenburg

ST. ANDREAS KIRKE 39 i Spidsen. Efter Salmen: »Til det Guds Ord, der som en Sol«, holdt Biskoppen Indvielsestalen. Hans Tekst var Marc. 14, 3— g (Kvinden, der sønderbryder Ala- basterkrukken og salver Herrens Hoved med den kost­ bare Nardussalve). Han dvælede særlig ved Herrens Ord til Disciplene, der overfusede hende, fordi hun havde ødt den kostbare Salve: »Lad hende med Fred«. Det var en god Gerning, hun gjorde mod mig. Hun gjorde, hvad hun kunde«. Det, som gjorde hendes Gerning til en god Gerning, var, at den var gjort mod Jesus som Udtryk for hendes Taknemlighed og Kær­ lighed til ham. Det fyldte hendes Hjerte, fordi hun hos ham havde mødt den usigelige Naade og Kærlig­ hed. Saa brød det frem med Magt i hende, hun skyldte ham alt, og derfor kunde hun ikke holde sin Tak til­ bage. Og den Kærlighed og Tak, der saaledes ud­ sprang af hans Naade i hendes Hjerte skal aldrig glem­ mes i hans Menighed, men fortælles overalt, hvor Evangeliet forkyndes. Derfor skal det ogsaa paa denne Indvielsesdag ihu­ kommes, hvad hun gjorde. Jeg tør ikke udtale mig om, hvilket Hjertelag dybest inde alle de frivillige Gaver til denne Kirke er udsprunget af; men dog tør jeg uden Betænkning sige, at mange af disse har været Udtryk for en lignende Taknemlighed og Kærlighed til vor Frelser, som vi her hører om hos Maria; saa er det det samme, om det har været de store, rige Gaver eller de ganske smaa Gaver, som kan lignes ved de to Skærve, som den fattige Enke lagde i Kirkeblok­ ken. —

ST. ANDREAS KIRKE

40

Nu staar da dette skønne Kirkehus færdigt, og vi frydes dobbelt derover, naar vi tænker paa, at det er bygget til Frelserens Ære. Men dog er der oprigtige Kristne, som ikke ret kan dele denne Glæde med os, men siger: Hvad Nytte er det til at bygge saadanne store og kostbare Kirker? Det er at spilde de mange Penge, som kunde anvendes bedre til Fremme for Guds Rige; man bør nøjes med rummelige Forsam­ lingssale; thi ogsaa der kan Mennesker samles i Jesu Kristi Navn. Saaledes er ogsaa sagt om dette Kirke­ hus: Hvad skal denne Ødselhed til! For den Sum, som denne Kirke har kostet, kunde der bygges 2 eller 3 rummelige Forsamlingshuse, der hver for sig havde gjort samme Gavn. — Denne Tale lyder saa forstan­ dig og aandelig, men lad os mærke os, at det er den selv samme Tanke, som kom til Orde hos Disciplene, da de overfusede Maria, fordi hun salvede Jesus med den kostbare Nardussalve, og sagde: Hvortil denne Spilde! Denne Salve kunde være solgt for over 300 Denarer og givet til de fattige! Men Jesus sagde: »Lad hende med Fred! Det var en god Gerning, hun gjorde imod mig«. Glæden ved et Takoffer til Herren, som Kærligheden til ham i vort Hjerte driver os til at bringe, vil Jesus mindst af alt vise bort eller lægge Dæmper paa. — Saaledes skal vi ogsaa se paa de Gaver, der er ydede til denne Kirke. Den kunde nemlig have været langt tarveligere, og Menigheden vilde endda kunne finde Opbyggelse i den. Men vi vil glædes og takke Gud, fordi den er blevet saa skøn, fordi ogsaa

ST. ANDREAS KIRKE

41

dette Hus skal staa som et Udtryk for kristnes Tak og Glæde i Herren, bygget til Frelserens Ære. Men herover vil vi dog ikke glemme, at lidet nyt­ tede de prægtigste Kirkehuse, om de ikke blev et Sam­ lingssted for Mennesker, der er som de levende Stene, hvoraf Herrens sande Hus opbygges. Det er den Hel- ligaands Værk, og det skal være vor Bøn for dette Hus og den Gerning, der her skal øves, og for dem, der skal være Ordets Tjenere her, at Herrens Ord maa lyde rent og purt fra Mænd, i hvis Hjerte Guds Aand bor, saa der maa samles en Menighed, der kan vidne om, at Jesus endnu er levende til Stede paa Jord og har Kraft til at frelse Sjæle! Amen. Biskoppen indviede derpaa Kirken i den treenige Guds Navn og endte med en inderlig Bøn og Velsignelsen. Derefter sang Menigheden følgende, af Overlærer Axel Sørensen i Dagens Anledning skrevne Salme: Hvor Jordanfloden løber Langs Ørkenskræntens Fod, En Dag Johannes Døber Med to Disciple stod; Da peged’ han paa Ham, Den store ubekendte

Til Verdens Frelse sendte, Og sagde: Se Guds Lam! Hvor langs de stride Vandes Skumhvirvler Stien skred, Andreas og Johannes Straks fulgte Herrens Fjed.

ST. ANDREAS KIRKE

42

Det blev de første to; Men siden mange, mange Gik Herrens Sti, den trange, I Kærlighed og Tro. Opfyldt af stærke Tanker, Af Aandens Syner ør, Ved Kvæld Andreas banker Paa Simon Peters Dør; Det klang som Sejersraab, Af tryg Forvisning rundet, Til Simon: Vi har fundet Messias , Israels Haab! Aarhundreder er svundet, Men det Andreasord, Det Løsen: »Vi har fundet« Fandt Genklang trindt paa Jord. Det tone ogsaa blandt De igenløste Sjæle,

Som her om Altret knæle: Vi kom og saa og fandt!

For Broderens i Skygge Staar vel Andreas' Færd. Men gid det Hus, vi bygge, Hans Navn*) maa kendes værd:

:) Andreas betyder den »mandige;'.

ST. ANDREAS KIRKE

43

A f »Manddom« sprang det ud, Til Manddom vil der trænges, Som Slægtens Vilkaar strænges, Væk den, du Kraftens Gud!

Sognepræst Steen prædikede derefter over Joh. i, 35— 43. Han fremdrog særligt det Ord af Teksten, hvor der tales om Simon, der forkynder sin Broder Andreas: Vi har fundet Messias, og hvor det saa hed­ der: Og han førte ham til Jesus . Maatte dette ske gen­ nem Tiderne her i dette Kirkehus, saa vi, Menigheden og dens Tjenere, maa bede, tale, leve saaledes, at vi maa kunne føre Mennesker til Jesus og saa engang være med i den store Skare derhjemme, hvor vi evigt skal se ham Ansigt til Ansigt og synge med i det store Jubelkor til Ære for ham, der sidder paa Tronen, og Lammet*). Saa var altsaa Maalet naaet, og Menigheden kunde samles i sin egen Kirke. Naar jeg nu i en sen Natte­ time slutter denne Beretning om Kirkens Tilblivelses­ historie, da dvæler min Sjæl i Erindringens Verden, og de staar for mit indre Øje alle de mange, der i disse 25 eller rettere 30 Aar, har hørt til St. Andreas Menig­ hed; de mange, hvis Navne var vidt bekendte, de mange med de ukendte Navne, men hvis Navne er skrevet i Livets Bog, de mange, til hvem mit Hjerte var knyttet med de dyreste Baand i vor Herres Jesu Kristi Kærlighed, men som nu alle er hjemme hos

*) Biskop Rørdams og Sognepræst Steens Taler findes in extenso i Bladet: Københavns Kirkesag, 1901, Side 183 ff.

ST. ANDREAS KIRKE

44

Gud. Og jeg takker for al den ufortjente Kærlighed, jeg har mødt gennem alle disse Aar og møder den Dag i Dag. Men Erindringen fører den gamle Præst til at staa stille overfor Apostlens Ord i i. Kor. 3, 10— 17. Hvad der saa fylder Sjælen, bliver en Sag mellem Præsten og Gud alene. Naar nu alt er hørt, fyldes Hjertet med Tak til vor Gud og Frelser for al Naade og Velsignelse indtil den Dag i Dag! Gud velsigne St. Andreas Menighed — nu og alle Dage — indtil vi alle mødes i de evige Boliger.

II

K IR K E N S H IS T O R IE 1 9 0 1 -19 2 6

V ed t . h ø y e r

c

S t. Andreas Kirkes Overtilsyn er Københavns Ma­ gistrat. Kirkens Bestyrelse er: Sognepræst J. Steen, Gros­ serer Jul.W. Trock, Forlagsboghandler J.Frimodt, Prof., Dr. theol. F. Torm og Murermester C. T. Beckman. Menighedsraadet bestaar af Sognepræst J. Steen, For­ mand, res. Kap. T. Høyer, Kaldskap. C. E. Dam- Hendriksen, Prof., Dr. theol. F. Torm, Forlagsboghandler J. Frimodt, Grosserer Jul. W. Trock, Murermester C. T. Beckman, Direktør A. Floor, Grosserer C. Albeck, Prof., Dr. theol. N. Plum, Fabriksbestyrer J. V. Møller, For­ stander Chr. Ottesen, Bogbinder S. C. Christensen, For­ lagsboghandler F. Gad, Fru A. Frost, Fru R . Bech, Frk. C. Bayer og Frk. J. Hansen . Et stort Tab for St. Andreas Menighed var det, da Grosserer Th. Ellebye i Aaret 1924 under et Ferieophold i Schweiz afgik ved Døden. Han var til stor Velsignelse i Menigheden og støttede baade Menigheds- og Mis­ sionsarbejdet, som han omfattede med stor Kærlighed. Sin Gerning som Menighedsraadsmedlem varetog han med megen Interesse.

I Om Alterbord og Prædikestol .

F orberedelsernes Tid var til Ende, og Kirkens fest­ lige Indvielse var føjet ind som Blad i Mindernes Bog; — nu skulde det daglige Arbejde til at begynde eller rettere sagt det Arbejde for Guds Rige, der alle­ rede var gjort siden Sognets Udskillelse i 1896, skulde fortsættes under nye, mere udvidede Former, med vor smukke Kirke som samlende Midtpunkt. Der var oprindelig 2 Præster i det kirkeløse Sogn, nemlig foruden Sognepræst Steen en Kateket. Den første, der beklædte Kateketembedet, var Jørgen Niel­ sen — senere Navneforandring til Hauglund — , der døde som Sognepræst i Øster Hæsinge 1922. Han af­ løstes i 1897 af Pastor H. Chr. Hansen , nu Sogne­ præst i Holbæk. Det var jo i de paa saa mange Maader vanskelige Tider, som Pastor Steen har skildret oven­ for, hvor man om Søndagen maatte samles til Høj­ messe-Gudstjeneste i Bethesdas Festsal. Aftengudstjene­ ste kunde ikke holdes, hvad der maa betegnes som en beklagelig Mangel i et Sogn som dette med de mange Næringsdrivende, der vanskelig kunde komme til Guds­ tjeneste om Formiddagen — særlig dengang, da Bu­ tikkerne maatte holdes aabne til Kl. 9 om Formid-

<

ST. ANDREAS KIRKE

50

dagen. Med Hensyn til kirkelige Forretninger var man, som ovenfor skildret, henvist til at benytte de forskel­ lige Nabokirker, som velvillig var stillet til Raadighed. Men det maa alle Dage betegnes som en Nødstilstand, naar Arbejdet for Guds Rige i et Sogn ikke har en Kirke at samle om. Hvor nidkært og dygtigt der der­ for end blev virket indenfor Sogn og Menighed i de fem kirkeløse Aar — alle Venner af Kirkesagen her i vor By, der gennem Aarene har erfaret, hvilken mægtig Vinding det er for Guds Riges Fremme, hver Gang en ny Kirke indvies som nyt Arbejdscentrum for et Sogn, vil forstaa, hvad det betød for Arbejdet i St. Andreas Sogn, da Kirken stod færdig til Brug. Sam­ tidig kom der en Præst til, idet der oprettedes et resi­ derende Kapellani, og under samme Dato, som Kirken blev indviet, blev jeg, der dengang var ordineret Med­ hjælper i Nørre Nissum og Lærer ved Seminariet og Højskolen samme Sted, udnævnt til første og hidtil eneste Indehaver af dette Embede. Medens Sognepræst Steen og jeg saaledes har været i samme Embede i alle de 25 Aar, Kirken har staaet, har der, hvad der er let forstaaeligt efter Sagens Natur, været en Række forskellige Kateketer. Efter Pastor Hansen fulgte Pa­ stor Lars Jørgensen, der nu er residerende Kapellan ved Kristkirken, fra 1902— 1908; Pastor J. Pedersen fra 1908— 1913; Pastor A. Oksbjerg — senere Missionær i Harbin i Kina, nu residerende Kapellan ved Absa- lonskirken — fra 1913— 1914; Pastor Knud Muller — nu Sognepræst i Jungshoved — fra 1914— 1919 — og endelig Pastor Ejnar Olsen , nu Sognepræst i Ibsker—