591769790

72 de Støvler pudsed’ blanke, hvormed jeg nu kan spanke paa Gaden op og ned? Ja, jeg det ikke veed. Hvo stoppede de Strømper, som hun nu sammenrymper? Hvo bragte mig min Tlice, det første, jeg kan see hver Morgen paa mit Kammer, 0 Jammer over Jammer! om Hende noget traf; hvad blev der da vel af? Gid derfor hun det hele Aar sig frisk begaaer! ,

Herpaa følger Vers af forskelligt Indhold, et til kiærlig Er­ indring om Claus Stær, som døde og blev begravet i Lundum Præstegaard d. 1 Sept. 1793 — af en dybtsørgende Ven. Selv­ følgelig er her hele det græsk-mythologiske Apparat i Gang med Muser og Skæbnegudinder o. s. v. Saa følger en Ode til Tilfreds­ hed, dernæst en »Romance« Vulcan og Venus , der naturligvis hverken i Form eller Indhold har noget med Romancen at gøre, men er stærkt paavirket af Wessels og Baggesens poetiske For­ tællinger. Den ender efter en alenlang Væven over Mythen, som sig hør og bør, med en Moral, der lyder: Naar gamle Mænd sig gifte vil

med unge, smukke Piger, og lukke traadsigt Ører til for, hvad Erfaring siger mod saadan Unaturlighed, da deres Straf er alt bereed: de i Vulcan sig spejle. Nej, vil I have Lænker paa 1 Gamle, I til Rynker inaae, og ej til Skiønhed, bejle! O Yngling, o bevar din Dyd lad den dig hellig være! Lad Venus med sin falske Pryd