591769790

30 Holberg aldrig havde elsket. For det første ved man ikke dette med Sikkerhed, dernæst har Holberg jo dog skildret adskillige andre Følelser, han ikke selv har haft, til Mesterskab. Saa Argumentet synes mig ikke slaaende. At Holberg har taget Kær­ ligheden med i sine Stykker, er vel noget, han har arvet fra sine udenlandske Mønstre. Men skulde Grunden til den overfladiske og løse Behandling af Kærlighedsforholdet mon ikke kunne søges i al Fald for en Del deri, at Holberg var en saa praktisk Mand, at han kun interesserede sig for praktiske Livsforhold; og det var kun i sjældne Undtagelsestilfælde, at man virkelig giftede sig af Kærlighed i borgerlige Kredse paa den Tid. Og denne Fremgangsmaade har været fulgt langt op i Halvfjerdserne; man har kun set rent praktisk, jeg havde nær sagt rent naturhistorisk paa Forholdene. Først da de nye Ideer, der hævder den enkelte Persons Selvbestemmelsesret, kommer her til, foregaar der denne Revolution i det borgerlige Liv. Der er en himmelvid Forskel paa Frierne Tauber og de Saint-Aubain; men der er en lige saa stor Forskel paa Jomfru Begtrup , der tager sin Rektor, fordi hun just ingen Modbydelighed har for ham, og Jomfru Buntzen , som elsker sin Kaptajn af hele sit rene, lille Hjerte. Det er ikke alene en Karakterforskel hos de to, det er hele Samfundets Op­ fattelse af Ægteskabet, der er fuldstændig forandret. Man kan se det deraf, at begge Ægteskaber blev lykkelige, vel hvert paa sin Vis; Jomfru Begtrup blev sin Mand en tro Husholderske, Jomfru Buntzen gik op i sin Ægtefælle i den mest rørende Trofasthed og Samfølelse. Og det var ikke Hjerterne hos disse to Kvinder, der var forskelligartede; thi de blev begge gode, kloge og kærlige Mødre for deres Børn. Rom blev ikke bygget paa een Dag, og naturligvis maatte For­ lovelsesforholdene i 1797 mere ligne dem i 1774 end dem i 1904, men det store Brud er gjort i denne Tid, og her ligger Spiren til den Frigørelse paa Kærlighedsomraadet, som danner Grundlaget for den nu almindelige Opfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Naar saaledes et ungt Par havde fundet eller faaet hinanden, saa blev der travlt i Brudens Hjem; thi da havde man intet Ma­ gasin du Nord, hvor man gik hen og bestilte det hele Udstyr færdigt. Man spandt, og man vævede, man syede, og man bro­ derede, og ikke en Haand var ledig. Og det var ikke Smaating,