591769790

28 Ordet, og jeg gebærdede mig, som jeg kunde. Da jeg nu bestandig understøttedes af den Tanke, at Gud let kunde forstyrre, hvad der ikke var mig tjenligt, saa jeg var langtfra ingen hidsig Frier, men ventede rolig min Skæbne, foredrog mit Ærende sindig og fornuftig og sagde: »De ved, kære Jomfru, allerede ved Biskoppen Aarsagen til min Ankomst. Jeg tilbyder Dem mig selv, fordi jeg ej har noget bedre at give Dem, og ønsker, at De kunde over­ tale Dem til at tage Del i min udelte Lyksalighed.« — »Nu, hvad siger du, min Datter?« sagde Bispen, »synes du noget om Til- buddet?« Jomfruen vidste ikke at svare, saa undselig blev hun. Jeg sagde: »Man maa rose hendes Betænksomhed i saa betydelig en Sag.« Nu da«, sagde Bispen, »du kan dog vel give ham et Kys.« Jomfruen blussede. »Hvad Sag er dette?« sagde han, »giv De kun hende et Venskabskys.« Jeg fulgte Ordre, og første Kys trykkedes paa uskyldig Kind. Derpaa sagde Bispen: Manden kan ikke opholdes; han har Embede hjemme; i Morgen maa han have et afgørende Svar.« Bispen ledte mig ned i Stuen til det forrige Venneselskab. Vi talte snart med een, snart med en anden om alskens Ting. Imidlertid havde Worm en stor Ulykke for at faa Bispinden bibragt denne Tidende, som han i Forvejen vidste ganske vilde forpurre hendes Hjerne. Biskoppen havde ved mange Præludier søgt at forberede hende og modtaget mange haarde Bebrejdelser, iblandt andre: »Du har saa travlt med at faa denne Jomfru gift; hun kan komme tidligt nok, tag dig i Agt, du ej for­ haster dig og gør hende ulykkelig istedenfor lykkelig; du skulde aldeles ikke befatte dig med at stifte Partier.« Da Bispinden fik dette Anslag at vide, blev hun som forrykt, laa hele Natten og skændte paa Jomfruen, som laa bos hende, spurgte hende, om hun var saa giftesyg o. s. v. Anden Dagen, som var en Søndag, kørte jeg i Karet med Bi­ skop Rottbøll til Frue Kirke. Derpaa kørte jeg hen for at mod­ tage min Skæbne. Jomfruens Forældre og Prof. Worm havde haft Jomfruen for sig under Prædikenen; og da hun bestandig beraabte sig paa, at bun saa lidet kendte mig, svarede Worm: »Rektor Tauber kan være 20 Aar i Horsens og 20 Aar i Viborg, og I kan dog ikke lære at kende ham bedre, end I nu kender ham ved Bispen; han maa have et afgørende Svar, naar han kommer fra Kirke.« Saasnart jeg var kommen hjem, ledte Bispen mig op paa Salen. Derpaa hentede han Jomfruen, gik straks