591769790

24 holde Nag til noget Menneske og vist mindst til Dem; og til Be- viis herpaa maa jeg vel give Dem min naadigste Tilladelse til at kalde mig Du, saa ofte De behager. See, har jeg nu giort mine Synder gode igien, saa De ikke skal beholde Nag tilbage? — Hvor glæder jeg mig ikke ved den Efterretning, at jeg i næste Uge kan vente Dem. Var dog denne forbi. Jeg tæller hver Dag til jeg igien kan see Dem. Da først vil Friederichsværk blive mig behage­ ligt som det ved Gud hidindtil ikke har været. Jeg maa afbryde. Jeg beder at hilse Deres Moder, det er mig kiært, at hun troer, jeg holder lidt af Dem; men endnu kiærere, at De selv troer det. Paa Fredag gaar her Bud ud og maaske før; saa venter jeg et lille Brev. Lev vel, heste Ven, kom snart til Din A. Buntzen. Hvor himmelvidt forskellig er ikke denne Maade »at faa hin­ anden« paa fra den, vi kender af Rektor 7. II. Taubers kostelige Dagbøger*) fra 1774 og følgende Aar. Da han har arvet 1500 Rdl. og sidder i et ordentligt Embede, raader hans Søster og Svoger ham til at gifte sig »uden dog al paalægge ham mindste Forbindtlighed, uagtet de foreslog ham adskillige antagelige Veje.« For en Sikkerheds Skyld lader han straks i Aalborg forfærdige Arbejder med Stene, Smykker, Øren­ ringe, Guldringe, Spænder, Haarkam og Halssmykke, ialt til en Værdi af 120 Rdl., til Brug som Fæstensgave, men, føjer han til, »jeg havde nu disse Kostbarheder i miUEje uden at kunne afgøre, hvem jeg vilde forære dem.« Da han paa Hjemvejen til Horsens, hvor han skal være Rektor, i Viborg træffer Biskop Rottbøll, »udlader han sig aabenhjertig for ham, at han er bleven sat i den Nødvendighed at anlægge Husholdning til Mikkelsdag.« Bispen svarer: »Jeg raader til det samme og anser det for Deres Pligt at gaa forsigtig frem til at gøre saa vigtigt et Skridt.« Og dog har Bispen] allerede Planer med at anbringe en Jfr. Begtrup, der var i hans Hus. Men hun var paa den Tid »indsvøbt i en Sørgedragt og temmelig udtæret af Sorg, og en vis Tungsindighed prægede hendes hele Adfærd og havde bortranet hendes Ungdomsfarve«, fordi hun havde mistet ') Meddelt af D. II. Wulff i Dansk Maanedskrift.