591768972

stændige uvidenhed er os imidlertid en borgen for, at det har holdt sig til de udtryk, som brugtes i de ældre gave­ breve eller i den beretning, som forelå om den forhen foretagne overdragelse. At man i den henseende ingenlunde var skodesløs, — og hvorfor skulde man være det i en sag, der vedkom vigtige ejendomsrettigheder, og hvis omhygge­ lige behandling ikke kostede mere ulejlighed enden skodes­ los? — det ses tydelig nok af samtidige stadfæstelser på kirkers og klostres ejendomme. Man sammenligne således Alexanders stadfæstelse på Esroms ejendomme, 8 år for Urbans på København. Iler nævnes først stedet, hvor selve klostret ligger, med sit tilliggende; derpå det sted, hvor der lå en by, som fordum hed Tange, — Vidlingerød og de jorder, på hvilke fordum småbyerne Eskilsholm, Lange­ holm og Davidstorp lå, med enge osv. *). Der er altså intet i vejen for at tillægge pavebrevenes udtryk en virkelig betydning, og denne bliver da, at Valde­ mars gave kan sammenfattes i ordene: »borgen Havn og hele dens tilliggende«. Havde lenet havt et andet mid- punkt, dengang gaven blev given, eller havde det kun været et halvt herred eller så, da må vi gå ud fra, at dette var stillet i spidsen og ikke et navn, der først senere var opstået. Klosterstadfæstelserne nævner stadig først blandt gaverne: »det sted, hvor klosteret er bygget«; det er jo så godt som altid en tidligere gård, man vilde ikke let misforstå det, om her selve klosteret nævntes istedenfor stedet; men det vilde være en skodesløs talebrug, som undgås ved ud­ trykkelig at skelne mellem det, som er givet, og det senere tilkomne, skont dette sidste nu er hovedsagen og mid- punkt for det hele. Selvfølgelig skjuler der sig mange muligheder bagved så magre efterretninger som disse fra Absalons tid. Men jeg har holdt det for det sandsynligste at antage, at der

j Dr. Nielsen, Codex Esromensis p. 5.