591768972

Mine modstandere lægger i-deres argumentation imod en oprindelig bebyggelse »ved stranden« vægt på det mere ud­ satte ved denne beliggenhed, havets daværende ufred, før borgen blev anlagt. Det er ikke let at forstå, hvad nogle hundrede skridts afstand i den henseende kunde gøre fra eller til. Vikingerne måtte man enten tinde sig i eller værge sig imod, hvor man så var ved kysten. Hverken Venderne eller vore forfædre lod sig afholde fra at gå iland; disse drog gennem Frankrig og England, fra hav til hav, og hine red f. ex. til Roskilde østerfra. Men frygten for vik­ inger i det 12. århundrede, som den skildres af Saxe, var noget helt ualmindeligt, også i forhold til fortiden. Først Knud Lavard siges at have bygget tårne ved Slien til for­ svar; men alt for hans tid havde Slesvig i århundreder ligget på den flade strand og på en lav holm i fjorden, medens der lå høje bakkepartier lige bag ved. De ældste kirkers beliggenhed lader ingen tvivl derom tilbage. Hvorfor da fremdrage paralleler fra helt andre forhold, fra Nibe og Struer, der aldrig har strakt sig frem for at drage de fremmede handelsflåder til sig. Som vi hver dag har det for øje i alle livets forhold, således var det også dengang: mennesket foretrækker den ojeblikkelige håndgribelige fordel og lægger den mulige fare (ildsvåde, oversvømmelse, farsot osv.) i skæbnens hånd. Lad os altså uden fordomme vende os til en under­ søgelse af, hvad vi véd om »stranden« ved København i den ældste tid. Der er først den før omtalte skibsbro ved Ni­ kolaj kirke; stedet kaldes i det 14 århundrede for Gamle- bode havn. Kirken selv omtales tidligst af alle hovedstadens kirker, næst Vor frue kollegiatkirke; det er 1261 i ridderen Peder Olavsen af Kalveris’s testamente. Han giver til den alle de skibe, som han ejer der på stedet*). Der om-

*) Suhni X , 975: Ecclesie sancti Nicolai in Hafn onines naves meas, quas habeo ibidem.