591768972

stræde) i Nikolaj sogn, til samme tid som man lagde de vestligste strandboder til den nye stad.

Når vi nu samler disse spredte træk for at gøre rede for hovedstadens udvikling i Absalons tid, så møder vi altså først billedet af den stad, som kongen overdrog til biskop­ pen; dens midpunkt findes i øst, ved de »gamle 'boder« omkring Nikolaj kirke og den ældste havn; her var stadens thing og torv, her stod Endebod og St. Olavs billed og blok. Øst for kirken og havnens indskæring lå på en halvø det befæstede hus, på hvis grund bymændene boede og på hvis jorder de gjorde dagsværk. Lige nord for byfreden synes de bøndergårde at have havt deres plads, som op­ rindelig tilligemed Østregård ejede bymarken; men de er rimeligvis tidlig forsvundne eller dog formindskede, eftersom købstadsmændene opnåede græsningsret mod at svare græs­ gæld til herskabet. Gavebrevet, hvorved Valdemar overdrog dette sted til Absalon, er vel tabt, men vi kan temmelig sikkert gå ud fra, at erkebiskoppen senere har gentaget dets udtryk i det brev, hvorved han lod gaven gå videre til Roskilde bispe­ stol, og at paven atter i sin stadfæstelse, — (det ældste aktstykke, som vi nu har) — har optaget dettes udtryk. Men her omtales Havn netop således, som vi efter det foregående måtte vente: »borgen Havn (castrum de Hafn)«, »selve byen Havn (villa ipsa de Hafn), Utterslev med hele sit tilliggende: Seredslev, Solbjerg, Hvanlose, Vigerslev, Valby« o. s. v., idet alt jordegodset samles om hovedgårdene: Utterslev, Gen­ tofte, Mørkhøj o. s. v., medens Havn modsættes det som en by (stad) og en borg; endog de nærmeste byer, de som hørte til sognet, Seredslev, Solbjerg og Valby, regnes til en hovedgård. Nu byggede Absalon altså i året 1167 en fast borg foran havnen på den hidtil øde holm og »gjorde derved