591768972

liver havde derfor sit thing og sin styrelse; endnu i året 1232 stadfæstede kejser Frederik II begge byers rettigheder i tvende særskilte breve. Men alt på denne tid var der dog indtrådt et faktisk fællesskab, og den ældste arvebog, som er begyndt i året 1248, samler hele staden under é t.1) Det er ikke usandsynligt at lignende forhold har fundet sted hos os, skønt hvert spor af dem atter er forsvundet i stadsretten 1254, når undtages biskoppens ejendomsret til grundene ved stranden. Der var heller ikke i København nogen grund til et fjendligt forhold mellem den gamle og nye stad, de havde samme herre og fælles havn; den om­ stændighed, at de gamle sognemænd kunde give deres kirke­ tiende til den nye kollegiatkirke, vidner om, at den nye by rejste sig i god forståelse med den ældre. Men ikke des mindre måtte der en tidlang være en dobbelthed til­ stede; Frue kirke blev grundlagt af Roskilde biskop, medens Absalon endnu ejede både slottet, kirken og byen i Havn, og det at Frue sogns beboere havde deres grunde frit, viser vistnok, at man har måttet gøre sig umage for at samle dem på dette mindre heldige strøg; de har tillige fået græsningsret på byens mark, senere også på Seridslev bymark til Råsbæk, og Jakob Erlandsen eftergiver dem endog græsgælden. På samme måde siges kong Valdemar II at have givet by- mændene i Åbenrå græsningsret på ikke mindre end syv nabobyers marker, og stadsretten tilføjer, at han af bønd­ erne i Kolstorp og Gammel Opnør købte en vang, som endnu kaldes Kongskøb, og derpå gav bønderne den tilbage uden vederlag, mod at de tilstod bymændene i Åbenrå fægang i Østerskov.2) x) K. K o p pma n n , Kleine Beitråge zur Geschichte d. St. Ham­ burg, II. Ad am, III, 26. L a p p e n b e r g , Hamb. Urkuuden, I, nr. 310. 285. 286. 292. 498. 499. 2) P. G. Tho r s en, Stadsretter, s. 156.