591768972

meste svarede til den del af den senere by, som endnu 200 år efter nævnes som en særegen gruppe grunde og gårde, der betaler jordskyld til biskoppen; at den i det 14. århundrede forekommende Østregård (Vingården) var dens oprindelige borg mod søen, jorddrottens hus; at navnet Gamlebode-havn, som jeg stedfæstede ved denne gård, tydede på et sådant ældre midpunkt for handelen netop på dette strøg, og at havnen*både dengang og længe efter kun bestod i farvandet indenfor slotsholmen. De nøjagtige efterforskninger, som Dr. N. har anstillet om ethvert af disse punkter, har bragt stadfæstelse på flere af dem; Østregård og Gamlebode-havn har vist sig rigtig sted­ fæstede, og om havnens udstrækning kan der nu ikke mere være nogen tvivl. Anderledes stiller det sig med jordskyld-kvarteret. I min afhandling var der gjort opmærksom på tre for­ skellige ytringer i kilderne, som tilsammen gjorde det utvivl­ somt, at biskoppen var grundejer og indbyggerne hans arve­ fæstere i »gaderne ved stranden« (Arbøger 1872, s. 258 f.); herom er der nu heller ingen uenighed. Men Dr. N. er ikke tilbøjelig til at tillægge denne omstændighed nogen særlig vægt, han fortolker jordskylden som en ældre bod­ gæld af markedsgæsterne, og han mener, at disse »gader ved stranden« indtager en forsvindende del af byens grund. Lad os begynde med det sidste. Jordebogen fra slut­ ningen af det 14. århundrede opregner 135 grunde, af hvilke der betaltes jordskyld, det er omtrent en fjerdedel af hele byen. Hvor disse grunde nu end har ligget, så er deres tilværelse jo uomtvistet, og det vilde være at vende op og ned paa alt, om man vilde bortræsonnere dem ved først at vise, hvor de må søges, og dernæst at komme til det resultat, at dér kan de ikke have ligget, fordi der dér var vand. Dr. N. har på dette punkt tillagt sine exakte på­ visninger af lokaliteter for stor betydning. For at udfinde, hvor stranden har været i Absalons tid, bruger han de ældre lokalbeskrivelsers naive argumenter fra fundne både 18 *