591762745

25 og det kgl. Huus, fremtidig skulde bevares i Sam­ lingen paa Rosenborg, og hvori Kongen tillige be­ falede Sikkerhedsforanstaltninger for Rosenborg Slot ved Udvidelse af det samme omgivende Terræn, eventuelt i Tiden med Tillæg af den hele Exerceer- plads, det gamle Hovedparti af Slottets Have. Det stod nemlig klart for os, at man i R o s e n b o r g ma a t t e s ø g e at' s k a f f e det d a n s k e F o l k en S l a g s E r s t a t n i n g og T r ø s t for , h v a d der paa F r e d e r i k s b o r g v a r g a a e t tabt . Trap afskrev mit Concept og paatog sig at forelægge Rescriptet for Konge,n, som da formeentlig vilde overraske mig med det om Aftenen ved Theen. Kongen greb med Glæde den i Rescriptet udtalte Tanke saavelsom Ideen om Overraskelsen; Trap og jeg spillede vore Roller uden at blive opdagede, uagtet det under Traps Oplæsning af Rescriptet kneb stærkt for os Begge, Grevinden turde ikke under den stærkt be­ vægede, for hende saa ugunstige Folkestemning røbe sin Uvillie, og gamle Thomsen, som Intet ahnede, var nær faldet ned af Stolen af Forbauselse. Saaledes lykkedes det at tilveiebringe Rescriptet af 20de December 1859, som vakte almindelig Tilfreds­ hed i Publikum, og som skulde blive af gjennem- gribende Betydning for Rosenborg-Samlingens Ud­ vikling. Det er den første og sidste Intrigue, hvori jeg har taget Deel, men, som jeg troer, for en god Sags Fremme. Den nærmeste Tid viste ogsaa ganske rigtig, at der havde været stor Fare, ja at al Fare endnu ikke var forbi. Efter Kongens Ordre var jeg, som ovennævnt, den 19de December reist paa den ualmindelig speilglatte Landevei til Frederiksborg, hvor jeg ved det første Syn af den rygende Brand­ tomt havde grædt mine modige Taarer. Alle Taarne «