591750003

Glimt af Skt. Jakobs Sogns udvikling

Da Skt. Jakobs Sogn blev udskildt fra Skt. Jo­ hannes Sogn, så det ganske anderledes ud end nu. Det strakte fra Østervold og helt til Gen­ tofte Kommune og ud til den dengang idylliske København var indtil 1873 omgivet af volde. Fra voldene til søerne lå enkelte større huse omgivet af store parklignende haver. Uden for søerne lå tre forstæder, Vesterbro, Nørrebro, og Østerbro. Tidligt i 1800-tallet blev Østerbro omtalt som ” Landliggerbyen Østerbro”. Det landlige præg, som blev beva­ ret helt til århundred-skiftet, kom bl.a. til ud­ tryk på "Strandpromenaden”, en idyllisk spadseresti langs Øresund. Også ” Kærlig­ hedsstien” langs Sortedamssøen bidrog, lige­ som ” den høj fornemme privat-enklave Ro­ senvænget”. Det kommer også til udtryk ved forbindelsesvejen fra staden til Østerbro. Den brede allé med 4 rækker store lindetræer, der kystlinie ved Øresund (Se skitse). Sognet dækkede således bydelen.

går fra Østerport til søerne, er en sidste bevaret rest af de brede alleer, der i 1700-tallet blev plantet uden for stadens porte for at give ”en værdig indkørsel til den enevældige Majestæts København”. Da byen sprængte voldene i 1873, tog bygge­ riet fart, og i de sidste årtier af 1800-tallet ændrede forstæderne sig, - også Østerbro. Mange af de huse, der tidligere havde været landsteder for velhavende familier, der boede fast inden for voldene, blev da omdannet til helårsbeboelse, og dele af landstedernes park­ lignende haver blev udstykket til bebyggelse, først villaer, senere etagebyggeri. Af store anlægsarbejder kan nævnes byggeri af Øresundshospitalet 1876-78 og af Østre Gasværk ved siden af året efter. Hospitalet var et karantænehospital, og da kystlinien inden jernbanens anlæggelse lå for enden af hospi­ talsområdet, kunne de, der til søs blev angre­ bet af kolera, indlægges direkte fra skibene uden først at skulle transporteres gennem byen. Kolera-epidemien, som hærgede København i 1853, fik også indflydelse på befolkningstil­ væksten på Østerbro. Epidemien var således anledning til opførelsen af "Lægeforeningens Boliger”, som var et for den tid meget fremsy­ net socialt byggeri. "Boligerne”, - således kaldtes de i en lang periode -, blev opført på en del af Østre Fælled i landlige omgivelser for at afhjælpe de elendige boligforhold, som fattig­ folk måtte leve under inden for voldene. 1 de følgende årtier byggedes flere længer, og Kronprinsesse Louises Asyl oprettedes. Til­ svarende boliger byggedes i 1879 i den nordre del af sognet. Disse er senere erstattet af høj­ husbyggeri. Hver husblok i "Boligerne” var oprindelig indrettet til 33 familier. Iflg. statistiken boede der i "Boligerne” i 1879 1,14 % af hele Køben­ havns befolkning, ca. 2500 personer. "Boligerne” kaldes i dag "Brumleby”. Iflg. udtalelser fra ældre beboere er det en gammel