591740954

47 og Canalerne at vedligeholde, mens Havnen og Canalerne befindes nu for tjiden i meget maadelig tilstand, til hinder for Søefart og Negotie, at da denne Commission maatte blive tilholdt Havnen og Canalerne at sette i behørig stand, og samme tjid efter anden saaledes at vedligeholde. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Alle Stadens Indvaanere ere Deres Kongelige Maysts. Arveundersaatter; den Næring een har at leve ved, maae og een anden og fleere leve ved; lige Næring udfordrer lige frieheder, thi dersom nogle i lige Næring belegges med tynger og ud­ gifter, som andre i samme Næring befries for, maae deraf følge at nogle arbeide sig selv til grunde for at befordre andres opkomst. Vi fordriste os derfore allerunderdanigst at bede, at Borgere i lige Næring, maatte tage ligedeel i Udgifter og Tynger, som ere eller forefalde til det alminde­ liges underholdelse og bestyrckelse, og ikke een fritages for det som een anden betynges med, hvilcket foraarsager een ulighed, som efter vore allerunderdanigste ringe tancker i tjiden kunde blive for det almindelige skadelig. Stadens Borgeres Næring er som forbemeldt Søefart, Handel og Handvercker, derudi giøres dem stor Indpas af uberettigede, der side i betieninger hvoraf de nyde Gage som er bestemt for Dem at leve af, da borgerne ej have andet at leve af end hvad de ved den borgerlige Næ­ ring kunde fortiene. Iligemaade giør og den eene borger den anden Indpas, i det nogle have fleere end een Næ­ ring, andre ikke. Saavel til Folkemengdens formerelse, som til en skikkelig udkommes erhvervelse for eenhver i sin stand, samt en god ordens vedligeholdelse, formeene vi allerunderdanigst at det ville være fornødent at eenhver levede af s it; og saaledes de som side i betieninger hvor­ for de nyde Gage formeent at befatte sig med borgerlig Næring, hvilcken burde være for borgerne allene, som ■ingen anden Kilde til underhold have, og det saaledes inddeelt at enhver af Dem kunde og burde leve af og ved sin Næring og ikke befatte sig med andres. Til hvilcken ende vi allerunderdanigst troe det fornødent at være, at