591737236

Raad. „Landsfaderen4 lyttede til „sine kære Børn“s Ønsker, og de fire raadgivende Stænderforsamlinger blev oprettet i 1834. Det var det første Skridt fremad mod Folkestyre, og de dristigste begyndte saa smaat at tale om en fri Forfatning og en lovgivende For­ samling. Frihedsrøret bredte sig til større og større Kredse, og samtidig vaagnede den nationale Følelse. De frisindede (liberale) og de stærkt nationalsindede sluttede sig sammen i eet Parti: det national-liberale Parti. Det fik mange Tilhængere blandt Studenterne med Orla Lehmann, Monrad og andre som Førere. I de samme Aar blev Grunden lagt til den Bevægelse, der kaldes „Skandinavismen4. I den usædvanlig strenge Vinter 1838, da Frosten gennem mange Uger slog Bro over Øresund, fik nogle danske Studenter den Tanke, at de vilde besøge deres Kammerater i Lund. De vandrede ud over Isen, men ved Trekroner mødte de en Flok svenske Studenter, der netop var paa Vej til København. De begav sig allesammen til Begensen, hvor de havde en fornøjelig Dag, og senere hen samledes svenske, norske og danske Studenter til bevægede Møder, hvor de talte om, at de tre nordiske Lande burde staa Last og Brast med hinanden. Før omkring 1830 havde almindelige, jævne Borgere ikke givet sig meget af med at læse Aviser. Der var mangfoldige Familier, der aldrig saa et Blad inden for deres Døre, undtagen naar de en sjælden Gang laante et Nummer for at læse om en eller anden mærkelig Tildragelse. De faa Aviser, der udkom, var smaa og uansélige og fattige paa Nyhedsstof. Mellem de konservative, der støttede den enevældige Regering og de bestaaende Samfundsforhold, var „Da