591737236
KIRKE OG SKOLE, KUNST OG VIDENSKAB, POLITIK OG PRESSE I Borgernes daglige Liv mærkede man ikke til ret megen Religiøsitet, og det var faa, der kom til Guds tjeneste, navnlig om Vinteren, naar Kirkerne var is nende kolde. Det var Skik, at Stolestaderne blev lejet ud til dem, der bød højest. Andagten blev let ødelagt ved de mange Indsamlinger, der stadig fandt Sted. Der var Søndage, hvor Bøssen blev baaret rundt 6—7 Gange, mens Præsten stod paa Prædikestolen, og Folk maatte hjemmefra have forsynet sig godt med Eneste- skillinger, som de pligtskyldigst lod rasle ned i Bøssen. Helligdagsstilheden blev ikke overholdt; selv de mest larmende Forlystelser gik deres Gang i den Tid, der var Gudstjeneste. De kirkelige Handlinger blev ikke betragtet med synderlig Alvor. Paa Konfirma tions-Søndage var Kirkerne fyldt med Tilskuere, der krøb op paa Kirkestolene for at se noget af Stadsen. Konfirmanderne blev ordnet paa Kirkegulvet efter deres Forældres Stand og Stilling — der var endnu ingen, som syntes, der var noget forargeligt i det. Begravelserne foregik næsten altid fra Hjemmene, da der var stor Mangel paa Ligkapeller. De efterladte var forpligtet til at benytte Stadens Bedemænd, der i gammel Tid havde haft det Hverv at gaa rundt og
Made with FlippingBook HTML5