591737236

om Livet paa Søen: det kinesiske Porcelæn paa Drag­ kisten og Strudsægget oppe under Loftet fortalte om Mændenes Togter til fjerne Lande. Der var altid mange Børn i Nyboderhjemmene. Naar Drengene var fyldt det 8. Aar, begyndte Livets Alvor for dem. Forældrene lod dem nemlig som ganske smaa indskrive i „den faste Stok“, det vil sige, at de skulde høre til Flaadens faste Mandskab. De blev sat paa Sko­ lebænk og fik Uniform: en høj, blank Hat, en blaa Trøje med fine Ankerknapper og hvide Bukser. Dis­ ciplinen i Skolen var meget haard. Drengene fik tit Ris, det hed i Nybodersproget „at stryge Sejl for Kron- borg“. De to første Aar efter Indskrivningen blev de smaa Fyre kaldt „Rugdrenge“, fordi de hver Maaned fik et Par Skæpper Rug i Løn. Senere blev de kaldt „Kostdrenge“ — saa fik de hele Kosten ligesom de vokne. Hver Søndag maalte de skiftes til at møde i Holmens Kirke; de skulde høre paa Prædikenen og synge alle Salmer med, saa der kunde blive Klang i Korsangen. Efter Konfirmationen blev Nyboderdren­ gen beskæftiget ved Arbejdet paa Holmen; hvis hans Fader var Haandværker, blev han det ogsaa; hvis Fa­ deren havde faret til Søs som Matros, blev Sønnen ogsaa Sømand, og i 20 Aar var han bundet til at gøre Tjeneste ved Flaaden. Naar et ungt Par i Nyboder var blevet enige om at gifte sig, maatte Manden gaa til sin Kompagnichef, in­ den der kunde blive Tale om Bryllup. Hvis Chefen af en eller anden Grund satte sig imod Partiet, var der ikke noget at stille op. Men hvis han ikke havde noget at indvende, udstedte han en „Friseddel“. Den skulde vises til Holmens Provst, og kort efter stod Brylluppet i Holmens Kirke.