591737236

cererne beredne og styrede deres vælige Ganger med megen Værdighed. En af de bedst kendte og mest om­ talte var Grosserer og Oberst i Væbningen Johan Ger­ hard Frederik Garbrect. Han var en god og hæderlig Mand, men alt for naiv. Han tog sine militære Pligter i Fredstid med den største Alvor, betragtede Borgervæb­ ningen som en Pryd for Landet, udgav Skrifter og digtede Sange til dens Hæder. Han blev kaldt „Dan- nerskjalden“ og udtrykte sig i et forfærdelig svulstigt Sprog, naar han henvendte sig til sine Medborgere: „Stolt og glad skal du leve for Danmarks Held, stolt og glad skal du dø for Danmarks Hæder! Lad os paa Fredens Dag stedse virke til vort eget og Medborgeres Vel og Glæde — men bestiger engang Tvedragt og Vold vore grønne Strandbredder, da — da griber vi Sværdet, da stiller vi os om vor elskede Konge, Fre­ derik den Ejegode, og jubler: „Fader, før o s !------ før os til Sejr eller til en hæderfuld Død. Danmarks Bor­ gere! stedse være dit Valgsprog:

Til Gud min Sjæl For Kongen at do, Og Ilæder og Held Om Stad og om 0 .“

Den største Højtidsdag for Borgervæbningen var den aarlige Kongerevu paa Nørrefælled. Det var ikke blot en Glædesdag for de tapre Krigere selv, men ogsaa for deres Koner og Børn. De fidgte med ud til „Valplad- sen“ og slæbte paa store Madkurve eller transporte­ rede dem i en Barnevogn. Hvis det kneb med Pladsen, blev nogle af Madva­ rerne gemt oppe under Mændenes Chakoter. Engang