591737236

den Sjette overværede ofte Bataillerne paa Østerfælled, og Folk sagde, at Kongen og lians Stab jævnligt „stor­ mede Store Vibenshus“ (en Kro paa Østerbro):

„Kongen er Folkets Ven, Folket er hans igen, Saa er det kvit. Borgeren ved sit Krus Ta’er sig en lille Rus, Kongen ta’er Vibenshus, Saa har hver sit.“

Ved Siden af de værnepligtige Soldater fandtes nogle frivillige Korps: „Livjægerne“, der var klædt i grønne Trøjer og havde Chakoter (Militærkasketter) med seks­ kantet Puld, og Studenterne i „Kongens Livkorps“, der bar sorte Frakker og høje Chakoter med en lang Fjer og et Minervabillede (Minerva er Visdommens Gud­ inde). Og saa var der desuden den gamle Borgervæb­ ning, der til daglig kaldtes „Borgerskabet", og som satte broget Kulør paa Københavnerlivet og var til stor Glæde og Opmuntring. Fra de ældste Tider havde det været Skik, at Kø­ benhavns Borgere traadte under Vaaben og hjalp til at forsvare Byen, naar Fjender prøvede paa at erobre den. De havde kæmpet tappert paa Voldene i 1659, da Svenskerne stormede Staden, og de havde vist Mod og Offervillie under Englændernes Belejring og Bombar­ dement i 1807. Men efter den Tid var det gaaet tilbage med Borgervæbningens Betydning og Anseelse. Den var delt i to Afdelinger, et Infanteri- og et Ar­ tillerikorps, og havde flere forskellige Opgaver at vare