591737236

Skridt svingede den ind paa Torvet. Foran Tromme­ slagerne svang den frygtindgydende Tamburmajor (Le­ deren af Musikken) sin sølvknappede Stok. Mandskabet marcherede op overfor Vagtholdet, der skulde afløses; der blev præsenteret Gevær og skuldret, og Musikken spillede en halv Times Tid. Hver Dag var der sort af Mennesker paa Kongens Nytorv for at overvære det militære Skuespil. Der var Københavnere, der aldrig svigtede, naar det gjaldt om at møde op ved Vagtparaden. Folk af alle Klasser, lige fra adstadige Borgermænd til lystige Haandværks- svende og Læredrenge, der løb Ærinder for Mester, lagde Vejen om ad Kongens Nytorv ved 12-Tiden. Det smukke Køn følte sig ogsaa meget tiltrukket af Ho­ vedvagten. Barnepiger med de smaa ved Haanden, Tjenestepiger med deres Torvekurv paa Armen og ele­ gante Borgerdøtre blandede sig i Mængden. Den unge Frøken spejdede efter sin „Løjtenant“, og „Ane“ kig­ gede efter „Jens“, om han skulde have Vagt i Dag. Naar den nye Vagt var ankommet, afmarcherede den gamle til Kasernen — og der blev atter Bo. Skildvagterne skulde bruge deres Øjne godt. Der var mange Ting at passe paa. Hvis en Officer nærmede sig, skulde Vagten træde i Gevær. Det samme skulde ske for alle, der bar en Orden, og de dekorerede Per­ soner holdt meget af at lægge Vejen om ad Hoved­ vagten og de andre militære Poster for at nyde den Æresbevisning, der tilkom dem. Saa snart Skildvag­ terne øjnede en kongelig Karet med røde Kuske og Lakajer, betød det stor Opstandelse. Trommerne gik øjeblikkelig, og hele Vagtmandskabet blev raabt ud og traadte i Gevær. Naar Vognen var passeret — maaske