591737236

so'gte Frugt og Grønsager; der var ogsaa en Del af dem, der tjente til Føden ved at save Brænde for Folk. Skønt de tit havde arbejdet det meste af Dagen, blev der alligevel forlangt af dem, at de skulde vaage Nat­ ten igennem og være ved Haanden, hvor der var Brug for dem. Mens Borgerne laa behageligt i deres Senge, gik Nat­ vægterne ude i de mørke og skumle Gader og passede paa, at ingen kom og forstyrrede de sovende. Hver Time skulde de forkynde, hvad Klokken var slagen, og synge et Vers af den gamle Vægtersang, som vistnok er skrevet af Salmedigteren Thomas Kingo. Kl. 10 meldte Vægterne, at det nu var paa Tide at begive sig til Sengs: „Om du vil Tiden vide, Man fojer sig til Seng, Befal dig Herren fri. Vær klog og snild, Vogt Lys og Ild, Vor Klok’ er slagen ti.“ Ved Midnatstid mindede Vægterne om Frelserens Fødsel: Husbonde, Pig’ og Dreng, Da er det paa de Tide,

„Det var om Midnatstide, Vor Frelser han blev fodt, Til Trost al Verden vide. Som ellers var forodt. Vor Klok’ er slagen tolv. Med Tung’ og Mund Af Hjertens Grund Befal dig Gud i Vold.“

Fra det gamle København.

d