591737236
STADENS STYRELSE I Spidsen for Københavns kommunale Styrelse stod Magistraten: Overpræsidenten, der repræsenterede Landets Regering, og Rorgmestre og Raadmænd, som var udnævnt af Kongen. Fra gammel. Tid havde Ryen et Borgerraad paa 32 Mand, der selv valgte deres Efter følgere. (I vore Dage svarer Borgerrepræsentationen til „de 32 Mænd“). Skole- og Fattigvæsen havde sin sær lige Bestyrelse. Eflerhaanden som der blev mere og mere at vare tage, steg Antallet af Embedsmænd; men her var „de 32 Mænd“ stadig paa Vagt. De klagede til Magistraten over, at Udgifterne til Administrationen var for høje. Der var mange kommunale Skatter at betale: Borger væbnings- og Soldaterindkvarteringsskat, Renovations-, Vægter- og Lygteskat, Sprøjte-, Brolægnings-, Vand-, Nærings- og Fattigskat. Det københavnske Ordenspoliti bestod af to Afde linger: Betjentene og Natvægterne. I 1840 talte Politikorpset kun 85 Mand — og saa var selve Politidirektøren endda medregnet. Betjentene bar rød Uniformskjole med grøn Krave og var bevæbnet med en tyk, gul Spanskrørsstok. Deres Løn var ussel. De fik kun 2-300 Rigsdaler om Aaret, saa de var tvun get til at søge Ekstraindtægter. Til daglig var der bit
Made with FlippingBook HTML5