591737236

Trærender, der var lagt ned i Jorden. Det kom dels fra Emdrup Sø og dels fra de tre Søer uden for Fæst­ ningen. Vandet fra Emdrup havde saa meget Tryk, at det selv kunde løbe ud gennem en Tud et Stykke fra Jordens Overflade; men Vandet fra de andre Søer maatte løftes op igennem Pumper, der var anbragt paa Trærenderne. Der var ingen af de to Slags Vand, der gennem Ledninger kunde føres op i Husene. Det maatte hentes ved de olfentlige Poster rundt om i Gaderne. De var af Træ og forsynet med en Jernpumpestang. Om Vinteren blev de omviklet med Halm for at be­ skytte dem mod Frost. Hvis der blev et eller andet i Vejen med dem, blev der tilkaldt en „Vandkiger“, der undersøgte „det syge Hjerte“. Vandet var daarligt, til Tider helt udrikkeligt. Atter og atter blev der klaget over alle de Dyr og Planter, der flød rundt i det. Forfatteren Vilhelm Bergsøe min­ des i sine Erindringer Pumpen i Borgerdydskolens Gaard paa Christianshavn. Skolens Drikkevand, for­ tæller han, kunde meget godt bruges til Demonstration i Naturhistorie, særlig for de lavere Dyrs Vedkom­ mende. Der var Myggelarver og lignende Smaadyr i Overflod; man kunde ogsaa være saa heldig at pumpe en Igle, en Salamander eller et Par smaa Haletudser op; men naar en fingertyk Aal var sluppen ind i Pum­ pens Hjerte, maatte Vandkigeren tilkaldes og Pumpen skilles ad. De fede Aal kunde slet ikke holdes ude af Benderne; de viste sig i alle Bydele, og da Vandet om Sommeren altid var halvlunkent, var det ikke saa underligt, at Københavnerne benævnede deres Drikkevand: Den lunkne Aalesuppe.