591737236

betalt Afgift af. Længere inde mod Byen, inde i selve Ravelinen og tæt foran Porten, laa en Bygning, hvor nogle underordnede Betjente, Konsumtionsbetjentene, boldt til, og uden for den maatte alle Bønder og Fragt- mænd standse med deres Vogne. Toldbetjentene skulde med deres „Søgere4, lange, spidse Jernstænger, ran­ sage Køretøjernes Indhold for at forvisse sig om, at det var rigtigt, hvad Kuskene havde opgivet om deres Varer. Selv Tjenestepigernes Kurve blev undersøgt, naar de havde været uden for Porten for at gøre Ind­ køb, saa Stat og Kommune ikke skulde gaa Glip af en eneste Skilling. Toldbetjentene var ilde lidt; de blev i Almindelighed kaldt „Posekigere4. Foruden den almindelige Akcise blev der betalt en særlig Afgift af al det Brændsel, der kom til Byen. Brændselstolden tilfaldt Vor Frue Kirke. Naar Fragtkuskene var sluppet forbi Akciseboden og Bygningen med Konsumtionsbetjentene, var der kun faa Skridt til den næste Spærring: Byens Bom. Iler stor Bommanden uden for sit lille Bombus og raslede med sin Bøsse. Her skulde atter betales! Hvis nogen næg­ tede, kom han ikke videre. Den tunge Landevejsbom blev sænket ned over Kørebanen. Bommanden opkræ- vede Skillingstold eller Bropenge: det var 2 Skilling af enhver belæsset Vogn, der kørte ind i Byen, enten saa Varerne var akcisepligtige eller ej. Afgiften havde faaet Navnet Bropenge, fordi de 2 Skilling skulde være Godtgørelse for Sliddet paa Broplankerne over Fæst­ ningsgraven. Passagen gennem Ravelinen gik ad Vin­ delbroer over den ydre og indre Voldgrav og var saa smal, at to Vogne havde vanskeligt ved at komme forbi hinanden. Af og til prøvede en dristig Kusk at sætte

Made with FlippingBook HTML5