591737236

og Skubkarrer og begyndte al sløjfe Fæstningsanlæg- gene. I Vilhelm Kaalunds Digt: „Da de rev Voldene ned“, hedder det om de smukke Partier, der var dømt til al forsvinde: „Dine Stadsgrave — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked — hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang, og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Busken sang, naar Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusslang over Bredden sig bukked------- forsvinde skal det nu alt for det ny — Mange syntes, det var et stort Tab for Byen, at Vol­ dene blev sløjfet; men Tiden og Udviklingen krævede sin Ret, og de gamle Fæstningsværker maatle falde, for at København kunde vokse og trives og hævde sig som Landets Hovedstad.

Vestervold sløjfes.