591737236

Fra „Bakken“s Munterhed, Larm og Musik gik Hjem­ vejen til gennem det stille Ordrup Krat til Charlotten- lund og derfra videre ind til Byen. Ved „Slukefter“ blev der altid gjort Holdt, og lier nod Københavnerne efter gammel Skik og Brug et Krus Gammeltøl med en Pind i. Ilvis Familien skulde gaa hele Turen hjem, kunde det blive en trælsom Vandring, særlig naar de smaa maatte op at bæres. Det var langt bedre, om Fatters Pengepung tillod, at man kunde komme til at age hjem paa en „Kaffemølle". Men selv om Dyrehavsturen havde været aldrig saa anstrengende, saa havde baade store og smaa oplevet saa meget, at de Dagen efter længtes efter at gentage den. Men det kunde ikke ske foreløbig! Saa mange Penge, der var brugt paa „Bakken", gav man ikke ud mere end een, højst to Gange hver Sommer. Egentlige Restaurationer var endnu ukendt; men Byen havde en Del Konditorier, der var grundlagt af indvandrede Svejtsere i Tiden mellem 1800 og 1820, og som stadig ejedes af de fremmede Slægter. Deres Indehavere hed Otto, Gianelli, Monigatti, Pedrin, Pleisch, Apitz o. s. v. Disse Svejtserkonditorier blev mest søgt af „den noble Verden" og var temmelig dyre. En Kop Chokolade kostede 16—20 Skilling. Den første, der indrettede en Café for de mere jævne Borgerklas­ ser, hed R. T. Kehlet. Hans Konditori i Gothersgade havde megen Søgning. Senere flyttede han til „Rosen­ lund" paa Værnedamsvej. Han var, som han selv aver­ terede i „Adresseavisen", „et gammelt spekulativt Ho­ ved", der kendte sin Tid og dens Fordringer. Hans Broder, Christian Kehlet, var mindst lige saa god til at udspekulere Ideer. Paa Kongens Nytorv havde han 10 *