591737236

delige7“ — „Det ved jeg ikke,“ svarede Lars, „jeg havde vist forsinket mig noget, for da jeg kom, var der ikke andet end røde Haar tilbage, men dem skøttede jeg ikke om.“ Da Rahbek var blevet udnævnt til Ridder af Danne­ brog, lykønskede Lars Mathiesen ham hjerteligt, men sagde saa pludselig: „Ved du, hvilken Forskel der er mellem dig og et Æsel?“ „Nej,“ svarede Rahbek og studsede. „Det skal jeg sige dig,“ sagde Lars. „Ser du, Æslet bærer sit Kors bagpaa, du bærer dit forpaa.“ — „Men ved du, Lars, hvilken Forskel der er paa dig og en Æsel?“ „Nej, det ved jeg ikke,“ svarede Lars. „Jeg heller ikke,“ sagde Rahbek og gik sin Vej. De allerfleste Borgerfamilier foretog hver Sommer en eller to Skovture, som altid gik til Jægersborg Dyre­ have. Det var en Begivenhed, der blev talt om flere Uger før og drøftet længe efter. De, der havde Raad, lejede en stor, aaben Holstenskvogn. Den tunge Kasse hvilede næsten lige paa Hjulene, der var ingen Fjedre, saa de kørende blev dygtig skumplet. Andre, der havde det mere smaat, maatte nøjes med at leje en af de Ka­ pervogne, som Bønderne holdt med uden for Portene, navnlig ved Østerport. I Almindelighed kaldtes disse Vogne, der havde Brædder i Stedet for Agestole, „Kaffe- møller“, fordi Folk, der sad i dem, blev rystet sammen ligesom Bønnerne i en Kaffemølle. Det var slet ikke saa nemt at komme med dem i Sko­ ven. De kørte nemlig ikke, før der var fuldt Læs, og Ku­ skene maatte anvende alle mulige Kneb for at skalle sig Passagerer. Saa snart de fik Øje paa et Menneske langt borte, der kunde mistænkes for at ville paa Skovtur, fo’r de med Pisken i Haanden hen imod den ulykkelige