591737236

yndet Spadserested navnlig paa de Sommersøndage, da der var Koncert. Orkestret havde Plads ved Siden af et Springvand og spillede den ene Straussvals efter den anden, mens Damer og Herrer promenerede forbi. Her mødtes Familierne fra de „honnette Borgerhjem“, som det hed, og her viste den unge franske Diplomat sig i hvide Benklæder til sort Frakke, en Sammensæt­ ning, man aldrig før havde set Mage til „her paa Bjer­ get". Københavnernes kæreste Spadserested var dogVolde- ne, navnlig i Foraarsmaanederne, naarKastanjetræerne tændte deres Tusinder af Lys, og Violerne pippede frem paa Skrænterne. I sin „Aprilsvise“ har Poul Mar­ tin Møller fortalt om Voldene ved Foraarstid:

„Gron er Vaarens Hæk, Kaaben kastes væk, Jomfruer sig alt paa Volden sole; Luften er saa smuk, deres Længselssuk kendes let paa deres Silkekjole. Nu har Viben Æg, Pilen dygtig Skæg, og Violen smaat paa Volden pipper; Gaasen sine smaa lærer flittig gaa, Skaden vindigt med sin Hale vipper.“

Store Bededags Aften skulde alle, baade gamle og unge, op paa Voldene og vandre dem helt rundt, mens alle Byens Kirkeklokker kimede, og bagefter skyndte man sig hjem til Teen og de varme Hveder. Til daglig kunde man kun faa friske Hvedetvebakker om Mor­ genen, men Store Bededags Aften solgte Bagerne dem