591737236

Drenge, der havde samlet sig for at være med til Rund­ farten. Naar den kongelige Familie kørte gennem Byen i stort Kaneoptog med skarlagensrøde Forridere, Kuske og Lakajer, blev det betragtet som en bel Folkeforly- stelse. Byens Borgere var klemt inde af Volde, Porte og Stadsgrave. Det var ikke saa let for dem at slippe ud i det fri; men saa nøjedes de med at spadsere i selve Staden. En Del Mennesker færdedes stadig paa en bestemt Tid af Dagen paa Østergade. De drev planløst op og ned ad Fortovet, saadan som det er skildret i H. C. Andersens Eventyrkomedie „Ole Lukøje“. En afdød Dagdriver gaar og spøger om Natten paa Østergade og udbryder: „Jeg var engang —! hvor Tiden dog gaar. Andre gik daglig en Tur gennem „Strøget4, forbi „Hesten4 paa Kongens Nytorv og videre ud ad Norges- gade (nu Bredgade). Navnlig Søndag Eftermiddag ved Vintertid, naar Solen skinnede, var den smukke, brede Norgesgade fyldt med spadserende. Paa Langelinie, der børte under Fæstningen, var der landligt og friskt. Men der var det kedelige, at kun de, der havde sikret sig Adgangstegn hos Byens Kom­ mandant, slap gennem Laagen, som førte derind. Det var jo ikke alle, der havde saa megen Aandsnærvæ­ relse som Skuespiller Foersom. Da Skildvagten Jeg var den gladeste blandt de glade. En Dagdriver var jeg i tredive Aar, drev Dag og Aften paa Østergade/'